Jeg vil trøstes

[:'(]

Skoddag!!

Om torsdagen er det min opgave at sørge for, at datteren kommer med toget til gymnasiet, og at knægten efterfølgende kommer i skole. Det tager i alt en times tid. En time, som begynder ½ time før, jeg normalt står op. Min krop er sådan indrettet, at den simpelt hen ikke fungerer på det tidspunkt. Nå men da jeg kom hjem, snuppede jeg lige 20 minutter på sofaen, før jeg skulle i gang med dagens dont. Minuturet viste sig så ikke at fungere, så jeg vågnede kl. halv ti ved at en anden amino vækkede mig og mindede mig om en opgave, der gerne skulle nåes i denne uge. Nå, men så kom jeg da i gang.

På computeren lå en besked fra trykkeriet. Der var store problemer med det ene af mine blade, som i forvejen var så forsinket, så den elastik, jeg har lagt i produktionsplanen var brugt op. De havde fundet en løsning på problemet, men de kunne simpelt hen ikke nå at få det færdigt i dag. Jeg skulle have afleveret det til Post Danmark i dag for at de kan have en uge til at køre det fra Struer til Fredericia og retur.

Nå, men så ringer man da bare lige til Post Danmark og beder dem være lidt flexible. Medarbejderen hos "adresseløse" forklarer mig, at deadline naturligvis ikke kan udskydes. Hårdt presset beder hun mig ringe til Struer Posthus for at høre, om de kan gøre noget. På Struer Posthus fatter de ikke, hvorfor jeg ringer til dem. De aner ikke et klap om, hvad bladene laver, mens de er i Fredericia, og hvor lang tid det tager. De skal bare sende dem derned. Men Den flinke Struerpost vil gerne ringe til "adresseløse" og udrede problemet. 10 min. senere ringer "adresseløse" igen med besked om, at Struer ikke ville hjælpe mig. Min eneste mulighed er at køre bladene til Fredericia, hvor de skal være senest kl. 12 i morgen. Jeg spørger, om der slet ikke er mulighed for en lille hjælp i en svær situation. "Jo, vi kan bringe dem ud en uge senere..."
Efter at have erkendt mit nederlag, beder jeg hende forklare sin chef, at den slags service i mit hoved tæller med, når man vælger leverandør. "Nå," var hendes eneste svar. Jeg var lige ved at komme til at sige "tak for hjælpen", som afslutning på samtalen, men det lykkedes mig heldigvis at få bidt mig selv så hårdt i tungen, at jeg kun kunne sige "AV!" - hun troede vist, jeg sagde "Godaw".

Senere kom så min lokale post med et plaster på såret. Den nye bærbare computer. En gul letvægter med 12" skærm. Computeren var nøje udvalgt. Jeg havde skrevet til forhandleren og sikret mig, at skærmen ikke var blank - den skal nemlig bruges til at arbejde ved, og jeg er ikke frisør.
Jeg lader pakken stå, mens jeg nyder den på afstand til smagen af den gode faritrade colombia, som jeg købte (på tilbud.... fairtrade.... på tilbud....nå pyt - det er godt og billigt). Jeg gjorde god plads på bordet og lukkede pakken op. Kabinettet var ganske rigtigt skriggult - det ser hammergodt ud. Jeg satte den på bordet og åbnede...... til min skræk kunne jeg med det samme konstatere, at skærmen var blank som en velplejet forkromning på en Buick fra '59. Damn! Nå, heldigvis var det bare et stykke beskyttende plastic, der gav den blanke effekt. Det sad fast med fire stykker tape, som mine guitarnegle let håndterede. Endelig var skærmen fri. Desværre var den faktisk endnu mere blank efter at det beskyttende plastic var fjernet. Computeren er ubrugelig. Jeg skal til at skændes med et firma, som har ladet mig bekræfte, at køb af en specialkonfigureret computer ikke kan fortrydes. ØV. Heldigvis har jeg mails liggende, som klart forklarer, at skærmen skal være mat.

Her til aften skulle jeg så slappe af i førnævnte sofa - og måske lige en tur ind på amino for at se, om der er sket noget nyt.
Men det skal jeg ikke.

For i morgen kommer en elektriker, som jeg skulle have hygget mig med hele formiddagen. Jeg skulle have gået rundt og vist ham de forskellige ledninger, der skal skrues sammen, og i fællesskab skulle vi løfte køleskabet ned, så han kan installere den ny stikkontakt inde i skabet, og vi skulle have beundret opvaskemaskinen, som lejlighedsvis går i stå et par steder i programmet.
I stedet skal jeg en tur til Fredericia.
Det betyder også, at jeg skal have skrevet en udførlig seddel til elektrikeren, så han kan lave alle de sidste småting i ét hug. Desuden skal jeg have formuleret en utvetydig beskrivelse af, hvor det er opvaskemaskinen opfører sig underligt, så han kan vurdere, om den skal have en dødsdom eller en chance til. Jeg skal have tømt køleskabet og løftet det ned, så han kan komme til inde i skabet (fik jeg nævt, at køleskabets håndtag knækkede tidligere på dagen - det gjorde jeg vist ikke).

Derfor vil jeg trøstes.

- og hvis nogen så lige vil forklare mig, hvorfor en bærbar absolut skal have en 15-17" blank skærm og veje som en den betonklods, der symboliserer Post Danmarks fleksibilitet....

mvh Hans

TRØØØØØØØØØØØØØØØST!!! :)

Mette

Kommer Du forbi Helsingborg får Du lidt godt til ganen, samt et stort kram :)

Smid en PB. 

Ej hvor træls... 

Jeg tror sørme at jeg sender Teletubbies "Et STORT KRAM" til dig... Min datter er alligevel ved at være for stor til de væsener :) (Deres skærme på maven er ikke blanke...- dermed endnu en opmuntring).

Hans, glem i dag og se frem til i morgen.... Jeg ringer jo til dig :)  mens du sidder i bilen på vejen og jeg lover dig at jeg skal gøre mit bedste for at tale din mobil tør for batteri og det allerbedste for en vestjyde.... Jeg betaler :) 

Og så måske en lille vits til at muntre dig lidt op:

En kæmpe stor rocker skal have ny cellekammerat, som viser sig at være en dværg. Dværgen er noget beklemt ved at skulle dele celle med denne kæmpe store mand og han sidder på briksen uden at røre sig. Rockeren spørger "spiller du KORT ?" "NEJ, NEJ" forsikrer dværgen, -"jeg er født sådan"....

Knuzzzz 

Tak til jer alle.

Tak specielt til dig, Majbrit (Christobel)
Jeg overvejede, om jeg skulle flette dit telefonopkald ind i min lidelseshistorie, men jeg ville jo så nødig have, at du skulle opfatte dig selv på lige fod med Post Danmark.

.... men det der med at tale mobiltelefonen tør for strøm - det havde du faktisk lovet ikke at nævne...

Vi snakkes ved.

mvh Hans