Jeg har lige nogle spørgsmål til alle jer fædre derude som har/havde bøvl med forældremyndigheden. Det er nok mere en lille rundspørge og jeg håber i vil hjælpe mig.
Der har jo i lang tid været en hvis form for goodwill imod mødrerne ift faren (medmindre det er en skrøne jeg ikke er opdateret på)
1. Hvad mener du er det største problem/udfordring mht samkvemsret/forældremyndighed i dagens Danmark? 2. Hvilke problemer er du løbet ind i mht forældremyndighed, både delt og evt fuld myndighed? 3. Føler du stadig kvinderne har en større chance for at opnå goodwill i en evt retsag/forældremyndighedssag?
Tager manden min med i dette, så skriver det han fortæller nu og som han selv har erfaret, dengang han fik den fulde forældremyndighed over sine to børn fra et tidligere forhold.
1. Den største udfordring er at de fleste kvinder helt automatisk får tildelt forældre retten... i hvert fald i byretten. Jeg (Tommy) tog sagen videre til landsretten fordi jeg ikke mente at min daværende kæreste kunne varetage børnenes tarv, og derfor kæmpede jeg videre. Det var en hård omgang med 3 kvindelige dommere... men jeg vandt sagen, måske fordi jeg begærede en børnesagkyndig undersøgelse.
2. Kan kun sige at jeg ingen problemer havde andet end at det var hårdt, men sådan er det jo at være enlig far til to.
3. Det er indlysende at kvinderne har større chance for at få forældremyndigheden, men manden skal kæmpe for sin ret og selvfølgelig også have noget at have det i. Jeg ville have den fulde forældremyndighed fordi jeg vidste børnene ikke ville trives med moderen. Hvis jeg havde vidst at de havde det bedst hos moderen, ville jeg bestemt ikke havde været egoistisk og kræve denne.
1. synes du de kvindelige dommere havde en forudtaget opfattelse af at du som mand ikke var i stand til at opfylde rollen som fuld forsørger?
2. Hvordan var det hårdt? personligt eller administrativt?
3. Hvorfor er det indlysende at kvinderne har større chance? (pga samfundet altid har favoriseret kvinderne?
tusind tak.
Nej de var ikke forudindtaget, men Fordi kvinder har et naturligt instinktivt og beskyttende forhold til at ville varetage børnenes tarv (de normale kvinder i hvert fald) og når man så er oppe imod 3 ældre kvinder der alle har gennemlevet rollen som mor, som jeg som enlig forælder ved er mega hård, og ikke bliver værdsat nok, så er det i mine øjne klart at kvindelige dommere i sådan en sag må have en vis modstand imod at faderen får forældremyndigheden ved den mindste tvivl om at manden ikke kan klare dette fuldt ud. Der er desuden fysiologiske tests der beviser at kvinder reagerer fysisk ved deres børns eks. gråd (mælk løber til brystet, kvinden får øget omsorgsfølelse osv) men det er selvfølgelig ikke det samme som at mænd ikke kan klare opgaven. Jeg/vi tror det har meget at gøre med hvilken alder børnene har. Spædbørn har bestemt bedst af at være hos deres moder i de helt små år... efter min mening. Jeg fik børnene da de var 10 og 11 år.
Det var hårdt både personligt og administrativt men Tommy har altid været en der kender sine muligheder og han lavede det meste arbejde selv.
Vi tror ikke at samfundet har favoriseret kvinderne. Hvis du spørger en kvinde der har født et barn, om hun vil opgive dette for at give faderen den fulde forældremyndighed, får du nok et nej, medmindre der er psykisk sygdomme eller andre ting der gør at hun ikke kan varetage børnenes tarv selv.
Bliv gratis medlem
Opret bruger