Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af varer via virksomhedskontoen

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Aug 12
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 12:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Et lidt dumt spørgsmål måske.

Jeg har behov for at købe en NAS, til backup af bl.a. mine virksomhedsdata, men sådan set også private data. I stedet for at købe den som privatperson, vil jeg høre om 1) jeg kan købe den som erhvervsdrivende, og 2) hvordan jeg i så fald gør dette.

Min enkeltmandsvirksomhed er aktiv, men jeg har pt. ingen kunder eller økonomisk vækst, eller virksomhedshjemmeside (den lagde jeg ned i sommers, da der ingen aktivitet er i virksomheden). Min virksomhed er igang med en større forandring nemlig. Der står i dag blot nogle penge på virksomhedskontoen, fra en kunde tilbage i foråret 2013.

Hvis jeg via nettet bestiller en NAS som erhvervsdrivende, skal jeg blot vælge som erhverv og taste de rigtige oplysninger (adresse, etc og cvr. nummer). Men hvordan betaler jeg så? Min virk.konto har ikke noget kreditkort. Betaler jeg så fra egen konto, og overfører fra virk.konto til min egen bagefter?

Og hvordan med skat af de penge der står på virkkonto? Og hvad skal jeg opgøre og hvornår? INdtil nu har jeg jo blot betalt moms af pengene.

Har behov for dummies-versionen.. :)

Tusind tak!

P

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47178
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Lidt kompliceret. Overordnet kort svar er JA - du køber den i dit CVR nummer og trækker den fra i regnskabet- Du kan købe den med kontanter og hæve dem til dig selv fra virksomhedskontoen eller med kort og overføre fra virksomhedskonto til dig selv. Momsen af købet skal du dele så hvis du bruger den privat f.eks 50% må du kun trække halv moms fra 

Det som står på din konto er ikke udtryk for noget som helst i forhold til skat - det er bare penge. Skat betaler du af dit overskud som fremgår af det regnskab du skal føre i.h..t årsregnskabsloven. Skat betaler du som du læser her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/hvad-betaler-man-skat-af-i-personlig.html 

Og det komplicerede er, at du jo kun kan trække ting fra hvis skat er enig i, at det er noget du køber af hensyn til din virksomhed. Det er ikke sådan, at fordi man har CVR og en bankkonto, så kan man trække ting fra i skat og moms. Du kan derfor ikke bare købe ting, hvis du i virkeligheden slet ikke driver virksomheden. Så kan du dels slet ikke trække fra, dels i alle fald risikere, at de mener du ikke kan trække et underskud fra i anden indkomst. Du kan trække fra, hvis det - også fremadrettet som sådan - er fordi du helt seriøst vil drive virksomhed, men ikke ellers - og gør du ikke det, så ville jeg ikke gide rode med at trække fra i den prisklasse, men det afhænger helt af din begrundelse

vh

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)