Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ansættelses kontrakter, akkordlønnet og provisionlønnet

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra København K
Tilmeldt 31. Aug 13
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er 2 unge fyre som er ved at starte en virksomhed som skal lave hjemmesider for små virksomheder, vi skal i den forbindelse lave nogle kontrakter til de ansatte som skal lave hjemmesiderne, og nogle til vores sælgere. Og vi vil i den anledning høre om der er nogen af jer der skulle ligge inde med lignende kontrakter vi kunne bruge som guideline.

Vores sælgere skal udelukkende lønnes efter provision og skal ikke være forpligtet til at arbejde et bestemt antal timer.

Vores programmører skal aflønnes per opgave de klarer, opgaverne eksistere i 2 forskellige faste pris klasser, standard og guld. De skal altså aflønnes på akkord og får ikke noget fast pr time eller måned. De forpligter sig heller ikke til at tage et bestemt antal opgaver.

Vi håber i har nogle kontrakter eller udkast dertil som vi kan gå ud fra, vi har ikke rigtigt kunnet finde nogle let tilgængeligt på nettet.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47202
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved som ikke hvad der findes af standard kontrakter men jeg ville holde det relativt simpelt og medtage

Navn + cpr nummer + f.eks. deres bankkonto så I har et sted at overføre betaling til (da I som jeg læser det skal indberette det honorar der betales til skat.dk (her som akkord - fast pris) hvis det er folk uden CVR som i ansætter til det

Jeres firmanavn og kontakt

Ansættelse uden fast arbejdstid - og uden garanti for arbejdets mængde. Ansættelse uden forpligtelse fra den ansatte, ud over per opgave der aftales.

Betaling per opgave i henhold til prisklasse standard kr xxx (beskriv den) eller Guld kr xxx  (og beskriv den) - sørg for noget tidsfrist så I ikke svigter jeres kunde hvis den ansatte ikke leverer til tiden.

Beskrivelse af, at betaling sker ved bankoverførsel x dage efter arbejdet er afleveret og godkendt i jeres virksomhed og indberettes til skat som honorar  i form af bidragspligtig b-indkomst

Arbejdet udføres fra den ansattes privatbolig og den aftalte betaling dækker alle forhold vedr betaling for de aftalte opgaver.

Aftalen kan til en hver tid opsiges uden varsel af begge parter, dog skal påbegyndte opgaver altid fuldføres indenfor aftalen fra begge parter.

Afleveres opgaver ikke i godkendt form inden for den fra fald til fald aftalte tidsfrist, og er der ikke forinden indgået aftale om evt. forlængelse, forbeholder virksomheden sig ret til at undlade betaling og at videregive opgaven til andre.

------------

Her må I så selv være fleksible, for der kan være diskussion frem og tilbage - - Manden afleverer men I er ikke tilfredse, og hvordan vil I så beskrive hvad der sker med betalingen - Freelanceren har afleveret og mener han har ret til penge - I er ikke tilfredse - jeg tror det bliver et punkt der kan drille en del.

I må regne med, at I aldrig kan bruge noget som helst af det afleverede - hvis ikke I betaler, I kan ikke tage det I har modtaget og lade en anden køre det færdigt og så bare nægte betaling til den oprindelige. Jeg kunne også forestille mig freelancere som ville ha 1/3 up front - 1/3 midtvejs ud fra nogle kriterier og så 1/3 ved godkendelse - men det er jo forhandlingsspørgsmålet

------------

Det her var bare meget sporadisk men I kan jo plukke i det hvis I finder noget standard I kan bruge, eller prøve selv at skrive det sammen og kombinere med hvad I har i tanke i øvrigt

vh

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)