Hej Amino. Jeg skal snart i gang med mit bachelor projekt, og er derfor på jagt efter virksomheder som kunne være interesseret i, at få 2 unge ingeniører tilknyttet. Det kan enten være jeres egne virksomheder, eller måske nogle virksomheder som i tror kunne være interesserede. Det er gratis arbejdskraft, som blot kræver at I eller virksomheden afsætter lidt tid til at være i dialog med os undervejs i processen, som i sidste ende kan ende ud med et færdigt produkt. Vi læser Product Development and Innovation på SDU og har en bred vifte af kompetencer indenfor produkt udvikling. Nedenfor uddyber jeg hvad vi har af kompetencer, og hvilke typer af projekter vi arbejder med. Hvem er vi? Vi er to unge fyre som er ved at uddanne os til ingeniører i Product Development and Innovation, i vores uddannelse har vi haft følgende fag.
Hvad laver vi? Vi beskæftiger os med alt det nødvendige for at udvikle et nyt koncept, til i sidste ende at have et færdigt produkt som er klar til produktion. Derudover beskæftiger vi os med undersøgelse af markeder, indsamling af nødvendigt data og markedsføring af produktet. Med andre ord, alt hvad der kræves for, på bedst mulig vis, at få lanceret et produkt på et givent marked. Det har givet os kompetencer inden for: - Udvikling af koncept og derefter til færdigt produkt - Lave beregninger og modeller af produkter - Undersøge om der er et marked for et produkt
Vi kunne godt tænke os at arbejde med projekter som opfylder et eller flere af følgende: - Et produkt som i gerne vil videreudvikle - Et produkt som i vil modificere og prøve introducere på et nyt marked - Et nyt koncept som skal startes op helt fra bunden af, og udvikles til et produkt Da vores uddannelse foregår på Engelsk vil det færdige produkt også være på engelsk. Har I et projekt som passer på ovenstående, så hører vi meget gerne yderligere! Skriv her i tråden eller send mig en PM. Hav en dejlig dag derude! :-) |
Hej Casper.
Håber det går godt med at finde et projekt.
Jeg har lige grublet over en minimalistisk sko, som jeg tror ville være en anderledes udfordring for et par ingeniører.
I kan under alle omstændigheder lave alle mulige former for styrkeprøver i forhold til de materialer der skal anvendes. Specielt sålen, som skal være slidstærk men samtidigt skridsikker. Jeg forestiller mig, at skoen kan komme i produktion og I kan blive medejere af produktet, hvis skoen bliver lækker og mulig at markedsføre.
Se mine spæde tanker om skoen: http://logistikforum.org/studieprojekter/sko-projektet/
I er velkomne til at tage fat i mig.
VH. GrN.dk