Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mad til fitnessfolket?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Nov 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er 3 unge fyre sidst i 20'erne som brænder for at blive iværksættere. Vores netværk ligger mest i vennekredsen og tæller bl.a. folk der læser idræt&sundhed, medicin, kost&ernæring og personlige vejledere. Alle folk vi i mere eller mindre grad kan trække på med viden indenfor de specifikke områder. 

Vores startkapital er pt. 120.000kr.

Vi dyrker alle meget motion, og er derfor vidende om hvor stor betydning den rigtige kost har for ens hverdag, og specielt de som dyrker motion.

Vi er dog alle 3, og mange i vores omgangskreds lidt fustrerede over hvor nemt det er at gå ned i centeret og træne, men samtidig så svært at sætte tid af til at finde på gode inspirerende opskrifter, handle ind og lave god og sund mad.

I fitness centeret kan købes proteinbarer og sukkervand, til noget der i vores øjne er meget høje priser - men folk køber det alligevel fordi det er NEMT og til dels sundt.

Vi tænker derfor:

Kunne det ikke være smart at producere nogle "fitnessmadpakker" som kunne sælges i  - eller i nærheden af - fitnesscentre. Med den rigtige indpakning, branding og den rette kvalitet ville det være et oplagt køb for en fitnessudøver, frem for en proteinbar eller lign. Desuden slipper de for at gå hjem og lave mad lige bagefter da deres protein/kulhydrat-nehov er dækket på en god og sund måde? 

Man kunne evt. havde et samarbejde med Iform.dk, AktivTræning eller lign - måske også en kendt kok?

Problemet er bare Er der et marked for det? hvad vil folk betale? Er det for dyrt at leje sig ind i et køkken - og hvad hvis konceptet bliver godt - kan vi udvide til resten af DK når vi har så lille en startkapital?

Konceptet kunne eksempelvis udvides til levering af madpakker til firmaer som ville give deres ansatte en god kost, men som ikke har råd til firma-kantine? Måske kunne man evt. - hvis man alligevel skulle ud og investere i et køkken, så tage et der lå i midtbyen så folk kunne komme forbi og hente mad?

Så vidt jeg kan se findes ingen lignende koncepter?

Er det her helt hul i hovedet, har vi en holdbar forretningside? 

Thomas, Stefan og Daniel - Odense.  

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)