Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En mand kom ind fra gaden og spurgte, om jeg havde et fuldtidsjob til ham.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 31. Jul 07
Indlæg ialt: 232
Fra  RumRum.dk Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

En mand kom ind i min butik for 10 minutter siden og spurgte, om vi havde et fuldtidsjob til ham. 

(Det havde vi desværre ikke). 

Han var ca. 40 år og så flink ud. 

Dejligt at se at folk tager kampen op mod deres jobløshed. 

Det kræver noget mod at komme ind fra gaden og spørge på den måde. 

Bolig interieur butik - RUMRUM: www.rumrum.dk

 

Fra Kgs. Lyngby
Tilmeldt 14. Oct 09
Indlæg ialt: 329
Fra  Mallorca Oplevelser Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare ens sælgere nogle gange gad gøre det samme:-)

Synes det er super du bringer det op, for det er reelt rigtig flot og kræver en god portion mod, at tage skridtet videre, end blot at sidde på nettet. Derfor er det jo også særligt spændende, at du bringer historien her på et iværksætterforum, for det er da netop sådan nogle handlekraftige mennesker man har brug for som iværksætter!

Lige en ting mere... Det er vist sådan, at har en person været ledig i over et halvt år, har en mulig arbejdsgiver mulighed for at få en rum portion kroner som tilskud til løn til denne. Så det er da oplagt at netop gå efter ledige som iværksætter. Det er god branding og folk der har været ledige, er vel sultne efter at føle værdien i arbejde.

Tilmeldt 2. Feb 13
Indlæg ialt: 1194
Fra  Riveronline.dk Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hm, jo det gør det vel. Det gjorde jeg også selv som arbejdesløs elektriker, altså mødte personligt op. Det er vel det mest fornuftige at gøre.

Fra Rødovre
Tilmeldt 30. Jun 13
Indlæg ialt: 94
Fra  Daniel Kold Skrevet kl. 14:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan faktisk godt betale sig den slags. Min far er medejer af et kompressor firma med syv ansatte og deres seneste medarbejder fik de ved, at manden selv henvendte sig til en af firmaets montører, da denne var i gang med at tanke dielsel. Ham her personen havde set skiltet på siden af bilen og da han var arbejdsløs inden for faget, så henvendte han sig. Det blev starten på en positiv samtale som gjorde, at montøren gik tilbage til min far og anbefalede de tog en snak med ham. En måned senere startede ham fyren og de er i dag rigtig glade for at have ham der.

At tage initiativ betaler sig altid :)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt at du har haft en god personlig oplevelse. Ikke for at pille glansen af det, men at en enkelt uopfordret henvendelse skulle være noget fantastisk, kommer nok meget an på hvilken branche man er i.

For nogle år siden blev min daværende virksomhed lukket af en opkøbende konkurrent. 75 personer stod uden arbejde. Med venlig støtte fra det regionale arbejdsmarkedsråd, blev der etableret et jobsøgningsprojekt og rådet spyttede i bøssen til både udarbejdelse af en jobavis OG jeg blev, som afholdt tillidsmand, frikøbt fra arbejdet i afviklingsperioden.

I tre måneder kørte jeg regionen tynd og besøgte virksomheder og "solgte" mine kolleger. Bortset far et par stykker, som stod på vippen til efterløn og et par langtidsygemeldte, lykkedes det at få alle i nyt arbejde.

Så lang, så godt, men det jeg egentlig ville fortælle i relation til din positive beretning er, at da der var tage om ca. 1/4 faglærte og 3/4 ufaglærte i industrien, måtte jeg alle steder hvor jeg kom ind - i hvert fald fabrikker - høre, at de hver dag - ugen rundt, måneden rundt - havde 20-30-40 jobsøgende HVER dag. Så mange, at det var blevet en belastning for dem og de derfor havde set sig nødsaget til at stille et lille bord op med ansøgningsskemaer og en postkasse til at smide dem i. Ingen personlige samtaler.

Sådan er det også nu, men funktionærer, sælgere, webdesignere m.fl. er nok ikke så mange og så desperate som horderne af ufaglærte.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)