Hejsa, et kort spørgsmål. Hvad vil det sige, når anparter tegnes til overkurs feks 105? og evt. hvordan dette registreres/ bogføres i regnskabet? på forhånd tak Louise
|
Overkurs betyder at der indbetales mere end den nominelle kapital.
Hvis man stifter et ApS med en kapital på 125.000 kr. til kurs 105 så skal der indbetales 125.000'1,05=131.250 kr.
Bogføringsmæssigt skal der krediteres 125.000 på selskabets indskudskapitalkonto og 6.250 kr. på en overkurskonto (hører under egenkapitalen). Det hele debiteres på bankkontoen.
Der kan være flere årsager til at man bruger overkurs. Den ene er for at undgå kapitaltabsreglerne, den anden er typisk ved kapitaludvidelser, hvor en ny investor får andel i den allerede oparbejdede egenkapital og/eller potentiale.