Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Politikerne kommer, og de har pressen med

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. May 08
Indlæg ialt: 413
Skrevet kl. 22:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Amino's

Bare en lille historie herfra. På mandag kommer der et antal politikere og besøger vores lille virksomhed. Det er tre lokal politikere, og sørme om ikke lige de tager tidligere transport minister Hans Chr Scmidt med, samt nogle presse folk.

Dagsordenen for besøget er de problemer vi har som iværksætter virksomhed i et udkantsområde af Danmark. Hvilket jo naturligvis har stor interesse for en mand som mig med bankene iværksætter hjerte.

Men det bedste er dog at de har pressen med. Så det kommer til at give en masse gratis PR til vores lille virksomhed.

Jeg glæder mig personligt helt vildt, og det tror jeg også at alt vores personale gør :-)

Der er udsendt en officiel pressemeddelelse for dette. Den har jeg tilladt mig at indsætte herunder.

-------------------------------------------------------------------------------------

Pressemeddelelse:

 

Mandag d. 11/11-2013 tager Venstres Folketingsmedlem, Formand for Folketingets Landdistriktsudvalg Hans Chr. Schmidt  sammen med Byrådsmedlem Signe Knappe og Byrådskandidaterne Jørgen Boiskov Hansen og Søren Skødt Hansen på virksomhedsbesøg hos 3 lokale virksomheder: Landmand Henning Bjerre i Arnum, iværksætter Thomas Vedsted, Vividsign og Robust i Gram samt virksomheden Pickandpack Aps og direktør Jens Friis Felber i Bevtoft.

Alle tre virksomheder oplever, at der er forskellige udfordringer, især i forbindelse med at udvikle virksomhederne. Flere af disse udfordringer hænger sammen med det, at bo i et landdistrikt.

”Derfor har vi inviteret vores lokale Folketingsmand Hans Chr. Schmidt med på rundtur til de tre virksomheder. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan være med til at gøre det lettere at være virksomhed, så kan de får bedre muligheder for at skabe vækst og flere dermed jobs. Disse jobs har vi nemlig stor brug for i Haderslev Kommune” siger Signe Knappe.

”Erhvervsbetingelserne i landdistrikterne har min store interesse. Jeg sætter stor pris på at komme ud og se, hvordan de rammebetingelser, vi vedtager i Folketinget, virker ude hos virksomhederne, så jeg ser meget frem til turen” udtaler Hans Chr. Schmidt.       

Dagens program:

9.00-10.00:

Besøg hos Landmand Henning Bjerre, Lindetvej 1, Arnum.

På dagsordenen er Landbrugets rammevilkår, særligt de problemer der er ved at bo tæt på ammoniakfølsom skov. Henning Bjerre er endvidere formand for Borgerforeningen i Arnum og med erfaringerne herfra, vil vi tage en snak om betingelserne for at skabe liv og fællesskab i et landdistrikt.

10.30-11.30:

Besøg iværksætter Thomas Vedsted, Vividsign og Robust, Østergade 27, Gram.

Thomas Vedsted vil fortælle om de erfaringer, han har gjort som iværksætter i et landdistrikt og om de muligheder og udfordringer, han oplever det giver. Thomas Vedsted og hans virksomhed har fået støtte gennem Vækstfonden og vil fortælle om forløbet med ”lej en leder”, hvilken gavn det har haft, og hvilke udfordringer der har været.

12.00-13.00:

Besøg hos Jens Friis Felber og Pickandpack ApS, Farvergården 2, Bevtoft:

Pickandpack ApS er et lagerhotel der ekspederer omkring 30000 forsendelser årligt.
Desuden står Pickandpack bag Krudtuglen og Vildbassen, taskeland.dk og billigEmballage.dk.
BilligEmballage.dk/Pickandpack tæller i dag ud over ejeren yderligere 4 ansatte. I højbelastede tider, hyres vikarer ind. De ansatte er alle fra lokalområdet.

På dagsordenen er især de udfordringer, som virksomheden oplever i forbindelse med, at de ønsker at købe den ejendom, de i dag bor til leje i. Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at få Kreditforeningerne til låne pengene ud. Et problem, som virksomheden deler med mange andre virksomheder i landdistrikter. 

MVH Hans Poulsen - billigEmballage.dk / Pickandpack ApS

Salg af emballage www.billigEmballage.dk

Fra København
Tilmeldt 16. Jul 13
Indlæg ialt: 94
Fra  Storebuddy.dk Skrevet kl. 06:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Fornemt med noget gratis pr - held og lykke med det.

Tilmeldt 10. May 08
Indlæg ialt: 413
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det Lasse. Gratis PR kan man altid bruge :-)

MVH Hans Poulsen - billigEmballage.dk / Pickandpack ApS

Salg af emballage www.billigEmballage.dk

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)