Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Autoritet, kvalitetssikring osv. - (Her hundeopdræt, men kunne være FIFA...)

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Apr 10
Indlæg ialt: 78
Fra  Susanna Solgreen Skrevet kl. 12:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, jeg sidder i en debat et sted, og fik lyst til at høre hvad I har at sige herinde.

Det handler om at udfordre autoritet og bryde med de gængse opfattelser.

Stikordsudgaven:

Der findes en international hundeklub, FCI, som opstod for 100 års tid siden da nogle hundeklubber fra 3-4 lande besluttede sig til at lave en international sammenslutning.

De bestemte at kun en enkelt hundeklub per land, kunne være medlem.

I Danmark var det Dansk Kennel Klub (DKK) som blev medlem (jeg ved ikke hvorlænge de har været medlem).

En hundeopdrætter/kennel bliver medlem af DKK ved at gennemgå en 32 timers "hundeholder" uddannelse og få en inspektion fra DKK. Efter den første inspektion bliver en opdrætter ikke inspiceret, med mindre der er klager over dem. Der er vist noget med at DKK kan finde på at komme på pludseligt besøg, men de er drevet af frivillige og ulønnede og har begrænsede midler.

Klubben har nogle forskellige love og regler. De har vist ikke love om opdræt, kun etiske retningslinier. Det bliver ikke checket om disse retningslinier bliver overholdt, det er op til opdrætterne selv og specialklubberne selv at overholde dem.

Så langt så godt, og en vigtig pointe her, er at DKK er èn klub. Der findes mange andre hundeklubber. Disse kan være lige så gode som DKK, men har ikke mulighed for at melde sig ind i den internationale organisation, grundet at de kun tillader en enkelt klub pr. land.

Og alle hundeklubber har deres egne etiske regler, retningslinier osv. Nogle har regler eller retningslinier som ligner dem fra andre klubber, nogle har regler eller retningslinier som andre klubber ikke ville godkende - feks. accepterer den engelske klub UK Kennel Club ikke hvalpe af far/datter, mor/søn, søster/bror parringer, sådan som DKK gør. Og således er alle klubber forskellige, og det må vel være op til brugeren/hundeejeren at vælge hvilken klub har de regler/retningslinier som man selv kan stå ved.

Jeg købte hund sidste år, og meldte mig in på facebooksiden for racen jeg købte. Det viste sig, at derinde sad bestyrelsesmedlemmerne for en DKK registreret hundeklub og talte grimt om alle der ikke var DKK. Lidt overraskende fra en professionel klub, men selvfølgeligt menneskeligt at "svine modstanderne til".

Racen jeg købte er "under opbyggelse" i DKK-regi, dvs. den var ved at uddø, og der var ikke mange hunde af den race tilbage. Da en klub under DKK besluttede at opbygge racen, samlede de så mange af den slags hunde som de kunne finde, og begyndte at avle målrettet, under DKK genetiske avls-anbefalinger. De prøver at undgå at søge passende genetisk materiale udenfor denne gruppe, for at holde racen så "ren" som muligt. Dette betyder at man må acceptere indavlsprocenter af en vis størrelse, og selvom jeg personligt er ganske imod indavl, accepterer jeg det store arbejde som DKK klubben har gjort for at prøve at bevare racen.

Den opdrætter jeg selv købte fra, havde meldt sig ud af DKK, da de ikke var enige med indavlsprocenterne. De har nu dannet en forening for opdræt af den samme race hund, men udvælger nøje genetisk materiale fra hunde, som ikke er DKK-registrerede som denne race, men som opfylder alle DKK kriterierne, for at få nyt, stærkt blod til racen. 

Denne forening har også opsat egne love og regler og racekriterier. Og vigtigt for mig: De har indavlsprocenter på nul.

De er meget seriøse, og har kvalitetskontrol som den DKK registrerede forening ikke har (feks. check af kendte problemer som HD og Patella på alle dyr) samt en hjemmeside som forklarer nærmere om avlen og er meget transperant.

Da jeg havde købt fra denne forening og var meget tilfreds med alting ved købet, og ikke genkendte alle de beskyldninger som DKK-folket sad og udøste over den forening jeg havde købt fra, kom jeg til at blande mig inde på Facebook :0)

Mine pointer er efterhånden kogt ned til:

1) DKK er èn hundeklub af mange. De har ikke særlig autoritet, selvom de selvfølgelig har opbygget et stort netværk og har mange (frivillige) kompetente ressourcer. Men dette betyder ikke, at en anden klub ikke kan være lige så god. DKK har mange tusinde medlemmer, men det er fordi de ikke har aternativer. Hvis en anden klub kom på banen, måske med bedre tilbud, ville folk jo melde sig ind dèr.

DKK-opdrætterne føler sig meget overlegne, men uden grund, i min mening.

Det minder mig lidt om FIFA-situationen :0)

2) DKK-opdrætterne klager over, at den forening jeg har købt fra, kalder deres hunde for det samme racenavn, selvom de ikke at skabt udelukkende med DKK hunde. ("min" forening har også DKK registrerede hunde).

Og det er her at jeg gerne vil spørge jer til råds:

DKK har ikke monopol på opdrættet af en hunderace. De har heller ikke monopol på racekriterierne. De har dannet racekriterier for hunden ud fra meget sparsom information om racen fra gamle dage og nogle få gamle billeder.

Og man kan i det hele taget sige at det er diskutabelt at avle hunde til særlige specifikationer, men jeg har på nuværende tidspunkt accepteret at det er et kreativt foretagende, ligesom mange andre, og hunden er jo virkelig en skøn race, som det ville være synd at miste.

Min pointe er, at enhver anden seriøs hundeklub jo kan begynde at opbygge racen, ligesom DKK kan.

Men de har sat sig ned som autoritet, på trods af at de feks. har etiske regler omkring avlen som jeg ikke selv ville være med til.

Men hvordan kan jeg argumentere for at DKK ikke har eneret?

Hvad siger I?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)