Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvilken paragraf fortæller om prismærkning

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 396
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg kan godt finde forbrugerrådets svar på prismærkning eller rettere forkert prismærkning.

Men i hvilken paragraf og hvilken lov, finder jeg formuleringen?

Har nu læst

Købeloven

Markedsføringsloven

Og forsøgt at finde noget der minder om en forbrugerlov

Ingen af dem af nævner noget om undtagelserne som beskrevet på forbrug.dk som siger

 "Du kan normalt forlange at købe varen til den pris, der står på prismærket, også selvom det ved en fejl er en forkert pris. Der er dog enkelte undtagelser. Det kan fx være en vare, som en anden kunde har flyttet, fx lagt på et bord med udsalgsvarer. Du kan heller ikke få varen til den forkerte, lave pris, hvis det er åbenlyst, at der er tale om en fejl. Det kan fx være et prisskilt fra en billig vare, der er faldet ned på en meget dyr vare."

Er her nogen der ved hvilken paragraf og lov jeg kan henvise til?

Nu har jeg to gange på den samme uge haft kunder der kommet med planter (2 forskellige) der havde et prismærke på der var væsenligt billigere end hvad jeg har sat dem til.

Den ene stod som den eneste med en pris på kr. 20.00 og en på 399.50 blandt 50 andre planter til kr. 399.50

Den anden ( En orchide Prismærket til kr. 125.00) var sat på en hylde med skilt hvorpå der stod "Anthurium kr. 60.00"

Forbrug.dk er jo meget klar, men når man står med nogle kunder der "FORLANGER" at vide hvilken lov det drejer sig om så kommer jeg til kort.

Jo jeg ved godt at det er meget få kunder om året der har denne opførelse, men derfor er det rart nok at vide.

Tak på forhånd

Fra Aalborg
Tilmeldt 1. Oct 09
Indlæg ialt: 292
Skrevet kl. 10:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Glasmager,

 

Du skal sætte dig ind i principperne bag Aftaleloven.

 

Meget kort, så består en aftale af tilbud og en accept. Hvor du har sat en vare i udstilling med en pris er et egentligt tilbud (dog findes der flere former for tilbud).

Hvis forbrugeren accepterer dit tilbud, så har I dermed en aftale, som I bliver gensidig bundet af, jf. Aftalelovens § 1. Dog kan der forekomme situationer, hvor man ved en fejl har angivet en forkert pris. Her vil du stedse være bundet, medmindre forbrugeren var i ond tro. Der ligger en klassisk dom på dette område, som bliver benævnt Fjernsynsdommen eller TV-dommen.

Hvad der åbenlyst er en fejl fra din side af, er ikke nødvendigvis en åbenlys fejl fra forbrugerens synspunkt af.

 

Håber dette hjalp dig?

 

 

Tilmeldt 8. Oct 10
Indlæg ialt: 94
Skrevet kl. 10:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej, 

Hovedregel er at tilbuddet er bindende:
Da prismærkning er et tilbud er vi i aftalelovens § 1   

Men som jeg forstår det er det undtagelsen om - "hvis der åbnlyst er tale om en fejl?" du leder efter?

Det er aftalelovens § 32:

"Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse."

Det er dog en svag ugyldighedsgrund, dvs det kræver ond tro ved køber. Dit første eksempel er nok åbnlyst for en hver at der er tale om en fejl. Hvis der er en til 20 kr blandt 50 planter til 400. Så det ved kunden også.

I dit andet eksempel er der stor chance for god tro. Prisforskellen er ikke enorm og ikke alle ved hvad en Anthurium er. Det kan være de troede det var en Orchide art. 



Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 396
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Fantastisk med så hurtig respons

Det var lige det jeg søgte

Mange tak for hjælpen

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)