Hej Aminoer København mangler et ordentligt legeland. Og nej, der er ikke mange steder at placere sådan et. Dette er grunden til, at jeg igennem en længere periode har arbejdet med at udvikle konceptet "Den Mobile Legepark". En containerinstallation med 20-40 containere, som alt efter placeringens muligheder/begrænsninger bygges op på 1 uges tid. Carlberggrunden, Amager Strandpark, Islands Brygge, ubebyggede grunde som venter på en lang sagsbehandling,- mulighederne er mange. Foruden at det er en mobil legepark med sjove, skøre, vilde ting til ungerne, så er et vigtigt parameter for mig at fange forældrene. Så det skal være et sted hvor cafeen laver den gode kaffe, de lækre sandwich, tilbyder aviser og magasiner og trådløst netværk. Jeg har selv 3 børn, og har siddet i legelande på plastikstole med termokandekaffe, pomfritter og en lokalavis som underholdning. Jo, jeg leger med mine børn, men jeg kan ikke holde til de 3 timer som de kan, så dér er et af de steder der skal sættes ind. I foråret var jeg ret langt med et "stationært" legeland, som ikke lignede alle de andre plastik/neon legelande, men blev i 11. time vraget af By&Havn, som trak deres tilbud om en super bygning tilbage. Så jeg har forretningsplanen klar (er ved at blive justeret lidt), uendelig mange tanker er gjort, og en masse kontakter inden for området. Jeg har dialog igang med Kbh Kommune, mulige centrale og attraktive placeringer og leverandører. Jeg er selv bygningskonstruktør, men har valgt at satse 100 % på at starte mit eget. Det jeg søger er: - En person som kan se potentialet i mit projekt - En person som vil deltage på lige fod med mig, og lægge en masse kræfter i det - En som jeg kan være i dialog med, når det hele kører, glædes med år det lykkes, og som ved fælles hjælp kan få os op på skinnerne, når modgangen kommer (for det gør den jo i ny og næ, desværre) Optimalt kan du: - sælge en god ide til investorer og andre interessenter - markedsføre det regionalt, nationalt og måske på sigt internationalt - komme med en stor pose penge,- men min forventning er nu, at det er nogle vi skal finde hos investorer (AminoKapital, business angels etc etc) Link som kan give lidt ide om hvad jeg tænker: http://www.archdaily.com/302707/platoon-kunsthalle-berlin-platoon-cultural-development/ Send mig en PB, og vi kan tage en snak eller mødes. mvh Tue |
Søger partner til ambitiøst projekt - Mobil Legepark
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)