Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad driver din virksomhed? Vil gerne vide hvad amino brugerne benytter deres energi på :)

Side 3 ud af 3 (22 indlæg)
Tilmeldt 8. Oct 13
Indlæg ialt: 180
Fra  Vuuh Group ApS Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Super spændende virksomheder! - Jeg må indrømme at jeg troede de fleste brugere primært drev webshops, men dem er der jo nærmest ikke dukket nogen op af :D 

Fra St. Julians
Tilmeldt 29. Aug 09
Indlæg ialt: 56
Fra  Marketing Partners Online Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Steffen (og alle I andre),

Fedt emne for denne tråd, og jeg har det som de fleste andre allerede har givet udtryk for: DEt er enormt spændende at få indsigt i en masse spændende virksomheder og mennesker, som man ikke før havde lagt mærke til / anede eksisterede.

Jeg vil gerne byde ind med et par linjer om min virksomhed, Marketing Partners Online, der ved første øjekast ser ud til at være en virksomhed som så mange andre herinde med fokus på salg af ydelser såsom SEO, konverteringsoptimering, email marketing osv.

Men vi adskiller os ved, at vi 100% beskæftiger os med vores egne sider, og deraf ikke sælger disse ydelser til eksterne firmaer (selvom vi på et tidspunkt overvejede dette).

Vi har eksisteret siden 2005, og startede med Texaspoker.dk, dernæst lavede vi Casinolistings.dk og Bingoforum.dk (samt andre lignende, men mindre sider med fokus på Danmark, såvel på andre markeder), der alle har til fælles at de guider brugeren indenfor forskellige områder, der har med spil på nettet at gøre.

Så skulle man jo tro, at vi udelukkende beskæftiger os med spil, og det troede vi egentlig også selv de første mange år.

Dette indtil vi (hvor banalt dette end måtte lyde, ikke mindst i 2013) fandt ud af, at vi ikke var en "gambling virksomhed", men en "virksomhed, der kan drive trafik på nettet indenfor ethvert område".

Så vi begyndte at tænke i hvad vi ellers kunne beskæftige os med (og denne nye vinkel startede altså kun for et par år siden), når nu verden lå for vores fødder.

At "verden ligger for ens fødder" lyder som en overdrivelse, og det er det jo også (for hvordan skulle den kunne gøre det), men som mange andre med "iværksætter tendenser" herinde vil vide, så er det jo den slags lidt højtragende (men dog - i et vist omfang - jordbundne / realistiske) tanker, der er ens drivkraft, når man forfølger sine drømme og ideer. 

Således sidder vi den dag i dag med meget forskellige projekter, såsom Alutagrender.dk, hvor vi sælger noget så spidsborgerligt som, ja, du havde noget gættet det ... tagrender i aluminium.

Vi begyndte desuden for to år siden at tænke i hvordan vi kunne kombinere vores kompetencer med andres kompetencer og få noget spændende ud af dette, og denne nye indfaldsvinkel har - indtil videre - udviklet sig til et enormt spændende projekt i form af Krydsord.dk, hvor vi slet og ret sælger krydsordsopgaver, sammen med to af landets fremmeste krydsordskonstruktører. 

Indrømmet. Én af mine bagtanker (udover at deltage i en spændende tråd her på Amino, bevares) er, at vi pt er i gang med at se om vi kan gøre noget lignende med en kyndig person eller firma indenfor salg af vine og spiritus (det kunne være en eksisterende forhandler af produkter indenfor denne genre), da vi ønsker at starte projekter op på Spiritus.dk (ikke online) samt Vinshop.dk. Udarbejdelsen af disse sider er i skrivende stund påbegyndt.

I samme dur arbejder vi lige nu intenst på et projekt, som jeg helst vil undlade at komme nærmere ind på (endnu), hvor vi har fundet en ekstremt dygtig partner indenfor hans felt, hvor vi langt hen ad vejen kopierer konceptet fra Krydsord.dk.

Men, for at holde mig til emnet, så vil jeg nok sige, at noget af det, der er allermest spændende ved at arbejde i vores lille virksomhed er, at vi dels forsøger at skabe noget "nyt", baseret på fænomener / produkter, der allerede eksisterer (krydsord er ikke ligefrem vores opfindelse), og deraf behøver man ikke være opfinder for at kunne bidrage med noget stort. Dels er der ikke noget federe end at få muligheden for at indgå i et partnerskab med dygtige mennesker, der tager sig af de områder, der indgår under deres spidskompetencer, mens vi gør det, vi brænder for, og - synes vi selv - er gode til. Det er en ren fornøjelse at arbejde på denne måde, og det kan kun anbefales på det varmeste at opsøge en sådan konstellation, hvis det lyder det mindste interessant. 

Vi holder i øvrigt til på Malta, og her er vi så fremme ved en anden kæmpe fordel ved at arbejde med netbaserede projekter: Man kan arbejde hvorfra i verden man ønsker det (no shit, I know), og fantastiske "opfindelser" såsom Airbnb.com har jo i et vist omfang revolutioneret folk som undertegnedes hverdag og mulighedsfelt, da man i princippet kan rejse og leve mere eller mindre gratis, hvis bare man sørger for at udleje sin egen lejlighed, mens man er "ude". Super fedt. 

Pt sidder jeg da også i en lejet lejlighed i Barcelona, kun et par dage efter braget mellem FC Barcelona og Real Madrid, som jeg var så heldig at få billet til :-)

Skulle nogen være mere interesserede i at læse om hvordan vi i Marketing Partners Online ser på partnerskaber, kan jeg henvise til vores beskrivelse her.

Kan I alle have en fantastisk dag!

Nicolai Kostakis

Texaspoker.dk er hele Danmarks guide til poker. Bliv en del af Danmarks hyggeligste poker fællesskab.

Side 3 ud af 3 (22 indlæg)