Jeg har med stor interesse fulgt den debat, der fulgte i forlængelse af Jans spørgsmål om, hvorvidt der forelå et ulovligt aktionærlån i en situation, hvor hans 100%-ejede selskab havde overtaget en tredjedel af aktierne i aktieselskabet A. Situationen var, at Jan tidligere havde lånt penge af A, og at skyldforholdet fortsat bestod. Thorbjørn svarede herpå, at (u)lovligheden afhang lidt (!!) af, hvordan lånet var opstået. ffice Slutteligt var Thorbjørn så elskværdig at gøre Jan opmærksom på, at han i stedet for burde have haft et udenlandsk selskab som holdingselskab, idet han så ikke ville have haft de pågældende problemer – i forhold til (u)lovligheden. Det er min opfattelse, at man – selv i et forum for dette – bør afstå fra at løbe med halve vinde. Man bør med andre ord undersøge tingene ordentligt, forinden man udtaler sig om juridiske forhold. Var det sket ville man have erfaret, at lånet på ingen måde var ulovligt. Det er således forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende. Jan var – således som jeg har forstået det - hverken in- eller direkte – aktionær i A på långivningstidspunktet, hvorfor der ikke er tale om et ulovligt aktionærlån. I tillæg til ovenstående mener jeg at man skal være varsom med at tage skolemesterfaconen på overfor brugerne på dette debatforum Det gælder navnlig, når ens egne udsagn forekommer at være noget tvivlsomme. Det hævdes således af Thorbjørn, ”at det er muligt her i landet at lade et selskab, der selskabsretligt er hjemmehørende i udlandet (udenlandsk selskab/holdingselskab) indregistrere skattemæssigt i her i landet. |
Hej hvem du så end er.