Jeg har en webshop som jeg forsøger på bedste vis, at få til at fremstå relativt professionelt, men har endeligt måtte erkende, at jeg er decideret grafisk invalid og derfor må overlade den del til en der kan stille mig tilfreds :o) Desværre er jeg også forholdsvis kræsen hvad angår grafisk udseende, og derfor søger jeg en der virkelig kan sit kram, kan sætte farver samme, kombinere tekst med illustrationer eller billeder og den vej igennem stille mig tilfreds. Ønsker ikke at fremstå som en krævende kunde, men erkender gerne at jeg desværre nok er svær at stille helt tilfreds - igen, så søger jeg en der er professionel og ved hvad der vil passe godt ind på shoppen, blot ved at kigge på den. Det jeg mest mangler hjælp til er, at få lavet et par flotte sliderbilleder - med andre grafiske ting på siden er jeg sådan set tilfreds - jeg har bare enormt stor mangel på grafiske evner når det kommer til slideren. Det skyldes nok til dels at jeg heller ikke er specielt ferm i Photoshop eller lignende, men istedet bruger Powerpoint og Pixlr som en anden amatør. Nok kan et sliderbillede se nok så fint ud i tegneprogrammet, men falmer så mere end ofte når det så lægges på shoppen. Tror du at du kan stille mig tilfreds rent grafisk, eller kender du en/nogen som måske kan, så hører jeg super gerne fra dig/jer. For måske bedst at kunne tage stilling til udseendet af slideren, kan shoppen ses her... |
Hej Allan,
Hvis du ikke har fundet en grafiker, må du gerne overveje at bruge mig! Kig på mit tidligere arbejde på www.rakelhinriksdesign.com
Mvh,
Rakel Hinriks
Tlf. 81736835