Når ens ven gennem
15 år har købt et hus og jeg sender flere sms om jeg
ikke skal se huset og ingen svar kommer, så føler
jeg svigt.
Hvad nu, hvis han har haft virkelig travlt med huset? Du formoder - og her er en værdifuld lektie - i buisiness såvel som privatlivet - du skal ALDRIG formode! Hvis du er i tvivl, så spørg - og glem kommunikation med sms - det duer ikke. Ring til ham og sig: Kære ven, jeg vil gerne se dit hus, men du har ikke svaret - det er jeg ked af.
Klap så i og hør hvad han har at sige - for enten har han en god forklaring eller også siger han noget der er knap så rart at høre, men så kender du sandheden og kan spare en masse tanker på den konto - de tanker du har om hvorfor han ikke ringer suger nemlig din energi - og den har du brug for til dig selv lige nu.
Når en anden ven ringede næsten hverdag om råd, idet hans kæreste
har mistet job og er gået i en depression og jeg har løst problemet
for dem, så føler jeg mig svigtet, når mine problemer ikke bliver
taget alvorlige.
Hvis du har fortalt han direkte hvad du har brug for, så kan du forvente at han enten giver dig det eller siger nej til at give dig det. Men hvis du blot forventer det af ham, så ved han det måske ikke - du er nødt til at tale klart og tydeligt når du har brug for hjælp - ligesom han gjorde da han bad dig om hjælp. Og lad os lige få på det rene - DU har ikke løst deres problemer - det har de selv, men muligvis med inspiration og hjælp fra dig. Hvis du virkelig havde løst deres problemer, så var problemet ikke løst, men blot udskudt på ubestemt tid. Problemer løses nemlig kun af en selv.
Angående familien: da jeg var til en fødselsdag og fortalte, at jeg har gået på
Handelshøjskolen og ens søster ikke tror på det, så er vi langt ude.
Familiespørgsmålet skal tolkes som vi er langt fra hinanden
og hermed de daglige udfordringer, problemer og succes
bliver tungere og tungere på ens skuldre.
Det forstår jeg godt, men i stedet for at straffe dig og familien og vennerne ved at smide dem ud, så se dig om efter nogen der kan give dig den støtte du har brug for - du skal se fremad, ikke bagud, du skal se muligheder i stedet for begrænsninger. Og hvis du synes din familie begrænser dig, så lad være med at forvente støtte fra dem til noget de ikke forstår - du kan ligeså godt bede en mand beskrive hvordan det føles at få veer, eller få en kvinde til at beskrive noget mandligt - det er umuligt. Vi skal ikke alle sammen kunne sætte os ind i alting og forstå alting. Du må ud og søge netværk der er iværksættere ligesom dig og som kan løfte dig i stedet for :)
Hverdagen bliver surt, når der ikke er leg, men kun
pligter: dvs. arbejdsnarkomand!!!
Men T - en lille smule offer fornemmer jeg også fra dine tekster - du tager ikke ansvar for dine problemer, men bliver martyr - men du skal huske at det i sidste ende er DIG der bestemmer, hvor meget du skal arbejde, hvem du vil være sammen med, hvad i skal lave, hvordan du vil være og hvilken approach du vælger til livets forhindringer - for de er der - og de vil altid være der. Du skal skabe de relationer du har brug for, du skal skabe den person du gerne vil være og det firma du gerne vil have. Det er hårdt og det er vilkårene for os alle her på Amino, ja for alle i livet. Vi kan aldrig give de andre skylden...aldrig
Glæd dig over at du rent faktisk er i stand til at starte et firma - har du gjort det en gang kan du gøre det igen. Men sørg for at få netværket med fra starten, meld dig ind i netværksgrupper, søg efter iværksættere i dit område, som kan støtte dig - ikke have ondt af dig eller synes det er synd for dig, men som kan give dig et kærligt spark når du mister gejsten, et kram når det hele virker svært og et klap på skulderen når det går godt :)
Held og lykke
Mette