Jeg skal importere 50 cykler fra Kina og har fundet en leverandør, som jeg synes ser fornuftig ud. Cyklerne koster 92 $ pr stk, og jeg har fået en faktura på 4600 $ (50 * 92).
Cyklerne skal sendes med skib. Der er dog ingen shipping på fakturaen, og her bliver jeg bekymret (især da den voldsomme toldafgift også bliver beregnet af shippingen).
Når jeg spørger, hvad shipping koster, får jeg at vide, at jeg bare skal betale "local charges", som er på samme beløb som på vedhæftede billede. Er der nogen, der har forstand på noget af dette? Risikerer jeg, at det fulde beløb bliver fakturabeløbet + local charges + SHIPPING? Eller er "local charges" i virkeligheden bare et andet ord for shipping???
Der er tidligere blevet advaret et utal af gange mod at bruge søfragt fra kinesiske leverandører, da man vil opleve at få en ret så stor regning for selve godshåndteringen Danmark.
Køb altid dit gods FOB (kinesisk havn) så lader du en dansk speditør hjemtage godset for dig, hvilke i sidste ende vil blive en meget billigere løsning end at bruge en kinesisk leverandør.
Tak for svaret. Jeg er dog stadig lidt (omend ikke mere) forvirret. Den "ret så store regning" for selve godshåndteringen i Danmark er det mon de "local charges", som mine kinesiske venner skriver, at jeg skal betale?
Den kinesiske leverandør skriver, at det fulde beløb vil blive fakturabeløbet på 4600 $ + "local charges". Det lyder bare forkert i mit hoved. Der må også være nogen, der skal have penge for shippingen.
Når du køber produkter i Kina skal du altid lade en dansk speditør klarer shippingen fra Kina til Danmark. Aftal en pris med din kinesiske leverandør på f.eks. FOB Shanghai og tag kontakt til et dansk firma, så de kan klarer resten af transporten. Jeg har selv med stor tilfredshed brugt Prime Cargo til det.
Hvis du aftaler at din kinesiske leverandør skal stå for hele transporten, så er mine erfaringer, at du altid ender med en forbavsende stor regning. Bare et godt råd :-)
Der lader til at være enighed om, at det skal være FOB shipping med en dansk speditør.
Nu kan jeg først kontakte et speditørfirma på mandag, så jeg vil tillade mig at være lidt utålmodig og spørge, om I ved hvad det ca. koster med dansk speditør (fx pr kubikmeter)?
Det er til tider meget svært at gennemskue den måde kineserne afregner deres fragt på, men det kommer jo også helt an på hvad fragtbetingelser i har aftalt. Men uanset hvad vil du komme til at betale yderlige lokale omkostninger for håndtering af godset i Danmark. sjovt nok bliver disse omkostninger altid meget høje når kinesere har været involveret.
Med hensyn til told beregnes der også told af fragtomkostningerne frem til første havn i EU.
Mit råd er at du beder din leverandør give dig en FOB pris på dit gods.
så jeg vil tillade mig at være lidt utålmodig og spørge, om I ved hvad det ca. koster med dansk speditør (fx pr kubikmeter)?
Det kommer meget an på den samlede vægt / volumen af dit gods, transittid, leveringsted osv. Bed speditøren om at give dig en "All in" pris frem til din dør.
HUSK at tegne en transportforsikring på udvidede danske betingelser: den koster normalt 0,12 - 0,25 % af varens pris + fragtomkostninger.
Vil anbefale dig at spørge hos nogle forskellige speditøer: