Vi har fået en henvendelse direkte Google, med overskriften "Adwordsoptimering med hjælp fra google". Vi betvivler ikke ægtheden af emailen, men vi er lidt usikre på, hvor meget de vil rode i vores kampagner.
Som vores kampagner er skruet sammen pt., skal der ikke umiddelbart pilles ved budgetterne. Der kan givetvis optimeres med eksempelvis nogle negative søgeord, og derved en bedre udnyttelse af budgettet.
Vores tanke umiddelbart er, at vi vil give gutten fra Google lov til at rode med et par enkelte kampagner (ikke dem alle!!), men han får ikke lov til at justere på budgettet.
Er der noget vi skal være opmærksom på, hvis vi giver gutten lov til at rode med vores kampagner?
\ Jean Jensen
Hjemmesidevedligeholdelsesafdelingen hos Poda Hegn
Google bliver bedre og bedre til optimering - så giv dem da bare chancen. Men som du nævner, så er det vigtigt, at oplyse om eventuelle ændringer som I absolut ikke ønsker, bl.a. ændringer i budget.
Det er ligeledes vigtigt, at I selv efterfølgende kan tjekke op på optimeringerne og kan se relevans i dem.
Men Google som samarbejdspartner, kan det være "ræven der vogter høns" - men som sagt, de er blevet meget bedre de sidste par år.
Du kan roligt lade Google hjælpe dig, for deres formål er oprigtigt at give dig succes på AdWords. For jo mere succes du får ved at annoncere på Google, des flere penge lægger du hos dem - For du tjener dem hjem igen.
Jeg har selv prøvet at få google til at kigge på vores adwords, og det endte med jeg sagde pænt nej tak da jeg ikke synes deres ændringer var optimale ud fra hvordan jeg mente det var bedst. Hende jeg snakkede med havde bestemt ikke lige så meget styr på det som jeg kunne ønske, men der er sikkert stor forskel. De har jo ikke kunnet ansætte flere tusinde eksperter, så de der rådgiver er sikkert nogle som har fået et kursus og så er der selvfølgelig forskelle på hvor dygtig man er ligesom med alt andet i livet.
Jeg ville helt klart vælge den tilgang som jeg selv brugte nemlig at lade konsulenten kigge på dine kampagner mv. og så lave en liste med forslag til forbedringer, selvom jeg ikke satte google konsulenten i gang kom hun da med et par indspark som jeg kunne bruge til lidt, så det var ikke spild af tid.
En af de ting hun f.eks ville gøre var at hun ville lave en del nye kampagner med annoncegrupper fra nogle gamle kampagner, dette ville hun lave overnight. Det er dog en process jeg selv er i gang med men som jeg mener det er bedre at lave stille og roligt og lade de bedst performende annoncegrupper blive så de beholder deres "historie".