Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunde betaler ikke - muligheder?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle.

Jeg har en kunde der ikke vil betale sin faktura.

Kunde har indvendinger mod prisen - og mener aftaler om gratis arbejde er indgået hvilket ikke er tilfældet. Dette bekræftes af en mail fra min side - før opgavestart - der præciserer pris og indhold af projektet.

Kunden har ligeledes allerede taget produktet i brug.

Jeg har før oplevet noget lignende - hvor jeg sendte et betalingspåkrav. Det er en langsomlig proces, og sagen blev først afsluttet ved et forlig et år senere ved et indledende retsmøde i Københanvs Byret.

Jeg har ikke lyst til at gennemgå den samme lange proces, så jeg vil sætte en advokat på sagen. Har jeg også ret til også at kræve mine udgifter til advokaten dækket?

 Hilsen Morten

Fra København
Tilmeldt 9. Jul 07
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du har afsendt af to rykkere, hvorpå du i den sidste rykker skriver at sagen vil blive sendt til inkasso, så har du varslet kunden om sagens fremtidige forløb, og så skulle der ikke være nogen problemer i, at pålægge inkassoomkostninger til kunder + renter og rykkergebyrer!

Mvh. Karsten

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12892
Skrevet kl. 13:43
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej Morten

 

Såfremt du har i din rykkerprocedure har gjort køber opmærksom på  at omkostninger ved retlig inkasso er for købers regning, er det køber der hæfter for inkasso udgifterne.

 

Ravn

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 19. Oct 06
Indlæg ialt: 507
Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten

Hvis du på rykker 2, tilføjer denne tekst " Denne rykker er et varsel i henhold til inkassolovens § 10. Det skyldige beløb skal betales senest 10 dage fra dags dato. Hvis det ikke sker, vil det kunne medføre yderligere omkostninger for Dem, idet sagen uden yderligere varsel vil blive overgivet til retslig inkasso." så kan alle udgifter pålægges kunden.

Jeg er selv igang med denne procedure ved en amino kunde, der venter på at få indkaldelse til fogedretten.

Mvh
Christian

Mobil Massage Aalborg - Massage når DU har tid.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)