Gdaften, Jeg har læst mange spændende oplæg herinde, de handler som regle om hvirdan man skaber vækst i sin ny virksomhed. Så jeg tænkte om det er lykkes nogen herinde have vækst og begynde tjene sin løn ?
Jeg tror at det kommer an på branche og virksomhedstype. I nogle brancher skal der arbejdes hårdt og længe før der kommer en alm. løn ud af det, og i andre sker det hurtigt.
Jeg har drevet flere virksomheder, og kun i en af dem nåede jeg aldrig at tjene en løn. Det var også min første virksomhed, jeg var ret ung, og begik en masse fejl. Så den levede kun kort tid, hvorefter jeg tog imod et jobtilbud. Ellers har jeg altid kunnet tjene en løn som iværksætter. Ikke altid på samme niveau som hvis jeg var ansat, men sådan er det ofte i nystartede virksomheder.
Den virksomhed jeg primært beskæftiger mig med i dag (MediaMouse) tjener løn hjem - både til mig selv og de 6 andre ansatte. Jeg er dog den der får mindst i løn, da min fast løn er sat efter hvad der skal til at få det til at køre rundt privat. Jeg vil hellere have at der er flere penge på kistebunden i MediaMouse end i min egen private lomme, hvilket er en passende strategi set i lyset af at virksomheden er i vækstfase.
Men sådan har det ikke altid været. Jeg stiftede MediaMouse i 1999 sideløbende med noget andet. Det var først omkring 2004-2005 at jeg besluttede mig for at køre hårdt på med MediaMouse og dengang var det bare mig selv. Det tog godt knap 3 år med laserskart fokus og benhårdt arbejde før jeg kunne begynde at få noget der lignede en fornuftig løn. Derfra blev der så også efterfølgende økonomisk plads til kunne ansætte nogle kolleger og få sat kraftigt skub i udviklingen af virksomheden.
Nu skal man så også lige huske på at MediaMouse er et produktionshus - det vil sige at vi laver størstedelen af de grafiske produktioner i form af print, tryk, skilte m.m. i huset. Så omkostningerne til selve driften af virksomheden er også på et helt andet niveau end hvis det f.eks. udelukkende var webshops vi udviklede. En ting er udgifter til husleje, lønninger, forsikringer m.m., så kommer der udgifter til computere og software - og så alt det udstyr og produktionsmaskiner vi bruger i produktionen, forbrugstoffer, strøm, køling og alt det andet der kræves i forbindelse med produktionerne og det er nogle omkostninger der virkelig er til at tage og føle på.
Med de erfaringer jeg efterhånden har omkring opstart af virksomhed (der er så 20 år om nogle måneder...) så vil jeg sige at man skal regne med at det gennemsnitligt tager en 2-3 år før man skal regne med at virksomheden er godt kørende og man begynder at kører en fornuftig løn ud til sig selv. Selvfølgelig er der masser af eksempler på opstarter hvor man nærmest fra dag 1 har kunne kører heftige lønninger - og andre hvor man stadig efter 6 år kæmper med overhovedet at få det til at fungerer uden lønudbetaling.
Men når folk spørger mig hvor meget det personligt kræver at starte en virksomhed op, så plejer jeg at sige at man skal være indstillet på at konkle røven ud af bukserne non-stop i ihvertfald 2 år. Hvis man selv, og familien, ikke er indstillet på dette, så bør man nok finde på noget andet. Det er groft og firkantet skitseret, men det er et faktum.