Hej allesammen. Jeg har været i en rigtig ærgerlig situation med Postdanmark som har afvist min pakke i tolden 2 gange, fordi de havde for travlt til at behandle den. De har alle gange valgt at sende den retur til Kroation og det har kostet mig en del penge i fragt (samt ventetid på 6 måneder).
Efter en lang klagesag, har de endelig givet mig medhold i at jeg skal have dækket mine omkostninger. Nu står jeg så og skal bogføre dette.
Jeg har dermed fået en faktura fra min leverandør i Kroatien på 1200 kr, og har ligeledes fået 1200 kr indsat på min konto fra postdanmark. Hvordan foregår dette med moms osv?
Håber der er en venlig sjæl derude der kan hjælpe, da det er det sidste jeg mangler for at kunne opgive moms imorgen ;)
Det er svært at sige præcist, uden at have set bilaget. Men: Da Kroatien er et EU-land, vil du ikke skulle betale momsen (men angive købet som en EU-erhvervelse i din momsangivelse, hvis pengene vedrører varekøb, ellers ingen momsregistrering). Derfor bliver købet momsneutralt.
Bogføring, varen: Debet: Varekøb fra EU (eller fragt, alt efter hvad PostDanmark har dækket) Kredit: Banken
Bogføring, PostDanmarks betaling: Debet: Banken Kredit: Varekøb fra EU (eller fragt)
Alt i alt går det lige op, dvs. det hele bliver både moms- og regnskabsmæssigt neutralt. Men du skal alligevel bogføre linjerne, fordi der er et "bruttoprincip", som omfatter al bogføring for virksomheder.
Jeg havde helt glemt at Kroatien var blevet optaget i EU. Det har du da ret i.
Fakturaen fra Kroatien er udelukkende på fragt. Så udfra det du siger herunder, så skal jeg altså bogfører i e-conomic uden nogen momskode? Da det ikke omhandler varekøb, men kun fragt..
Ja, det vil jeg mene. Med mindre selvfølgelig du har betalt dansk moms af fragten (se på kvitteringen), men det virker usandsynligt. Så ja - gør det. Og hvis du er rigtig i tvivl: Gør det alligevel og send mig et scan af dokumenterne, så skal jeg tjekke igennem for dig.
Hej Ravn
det er korrekt men det er lige sket. S
agen om erstatning har taget 2 måneder og leveringen af pakken har taget 6 måneder.. Så de var ikke medlem af Eu da det skete, men er blevet medlem efterfølgende