Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Illustrator søger samarbejdspartner eller deltidsansættelse

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Mar 11
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Man kan vel med rette kalde dette en meget åben ansøgning. Jeg er en erfaren illustrator / designer med alsidige kompetencer.

Det har i en tid kriblet lidt i mine fingre for at indgå som en del af et større "projekt". 

Min største skavank er, at jeg ikke dur til at programmere, og så kan man jo ellers rende rundt med nok så fine idéer om at overtage verden med et sjovt koncept.

Ansættelse på deltid eller freelance-basis kunne også have interesse, hvis du eller din virksomhed søger en illustrator til at udføre idéer, der allerede er på plads. 

Jeg tror på, at der stadig er guld at spinne på apps og småspil, så det ville være et perfekt projekt at kunne koncentrere sig om. Men selvfølgelig er jeg åben overfor alt muligt andet ligeså.

Mit arbejde?

Jeg har gennem de sidste fem år arbejdet som selvstændig indenfor microstock-branchen, hvor jeg sælger kommercielle illustrationer med royaltyfri licens gennem agenturer som Shutterstock, Fotolia og Dreamstime. Her er et link til mit portfolio på Shutterstock: 
http://shutr.bz/14GFyHU 

Her er et link til min personlige hjemmeside med grafisk design af en lidt anden (og mere moden) karakter - her behøver jeg ikke koncentrere mig om det kommercielle aspekt: 
http://www.thomasamby.com 

Ved siden af dette, har jeg løbende udført jobs på freelancebasis for kunder fra hele verden, der har fundet mig gennem førnævnte agenturer.

- "Emoti" af nodconcept er et godt eksempel på en iPhone app, hvor jeg fik udnyttet mine grafiske kompetencer i et projekt, der faktisk stod eller faldt med kvaliteten af mit arbejde. Jeg lavede emoticons til deres Facebook/iPhone-app på freelance-basis. Uden at have adgang til deres finanser, kan jeg fortælle, at jeg senere hen fik at vide, at jeg havde været en god investering for dem, og bestillinger på nye emoticons blev da også ved med at lande i min inbox lang tid efter lanceringen på AppStore. Mit arbejde i forbindelse med Emoti kan ses her:
http://nodconcept.com/iphone/app/facebook/emoti_emoticons.html

Her er et link til en blog, jeg driver og har designet, stået for indhold til mv.: 
http://paleoblog.dk/ .

På forsiden ligger også netop nu en video, jeg har animeret i After Effects.

Mine største styrker som designer:

- Jeg lærer ting, hvis jeg ikke allerede mestrer dem. Jeg er lærenem og udvikler mig hurtigt.

- Jeg har skabertrang med stort S. Jeg bidrager med glæde til idégenering og konceptudvikling, og ser altså ikke bare mig selv som "tegneren".

- Jeg arbejder hurtigt og målrettet.

- Jeg er god til at lukke mig inde og fokusere 100%.

- Jeg går højt op i detaljer, og vil kun levere ting, jeg selv kan stå indenfor (klichéalarm - men det passer nu engang)

Det skal for en god ordens skyld siges, at jeg altså ikke er klar til at hoppe på hvad som helst. Jeg har lagt den her præsentation ud, for at se hvad der kunne byde sig af muligheder, men idet jeg er seriøs, forventer jeg ligeledes et seriøst bidrag fra dig. Hvis vi snakker samarbejde, skal jeg fornemme at du er dygtig, professionel, har en plan, og har vilje og stædighed til at få tingene bragt til ende - også når det ser sort ud. Jeg skal fornemme, at du kan bidrage med lige så meget værdi til projektet, som jeg føler, jeg kan. Hvis vi snakker deltidsansættelse, er det selvfølgelig med løn. Jeg kan også hyres på freelance basis.

Jeg studerer (BA i Grafisk Design) ved siden af, derfor kan jeg desværre ikke engagere mig på fuld tid. Men engagere mig, dét kan jeg godt klare.

Vækker det interesse, så skriv en mail til mig på mail@thomasamby.com.

God dag :)

Mvh Thomas Amby

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)