Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skræmmer forskningsvirksomheder investorer?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Aug 13
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 20:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Godaften, Amino!

Jeg har i længere tid haft overvejelser om at starte en forskningsvirksomhed op indenfor (halv-)ledende plastikker/polymerer. Ja, det kan lade sig gøre  at lave en plastik, der er strømledende :) !

Selve 'idéen' om sådanne materialer er ikke så ny, men der er stadig et enormt potentiale i at udvikle nye materialer, der er bedre end de gamle. Forretningsmæssigt er der ikke mange konkurrenter, hvis overhovedet nogen. Og med de rette materialer kan man indtage markeder indenfor fx transistorer og solceller; eksempelvis kan Risø printe flere hundrede meter solceller lavet af plastik med nuværende teknologi.

Hvorfor sælger Risø så ikke solcellerne? Materialerne er endnu ikke helt modstandsdygtige overfor bl. a. ilt og vand. Samtidigt fokuserer Risø også mere på fremstillingen end på materialeudvikling og -forbedring.

Der vil være store omkostninger til opstart, da der både skal lejes laboratorier, løn og købes materialer samt evt. udstyr. Udvikling af nye materialer tager ikke så lang tid igen hvis man designer dem smart, men reelt ved man ikke om de virker, før de er testet. Gevinsten er til gengæld, at de rigtige materialer kan patenteres og licenser til fremstilling/salg kan sælges (mindst én virksomhed har gjort lignende før til store producenter som Sigma-Aldrich) - ligesom en god solcelle kan være starten på et eventyr.

Men spørgsmålet er: Skræmmer sådanne forskningsvirksomheder investorer? De par stykker jeg har snakket med (venturekapital-fonde eller hvad de hedder) har været meget afvisende. Hvad hvis der findes en patenterbar 'prototype'?

MVh.

Steffen

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)