Hej derude. Jeg har gennem de seneste måneder arbejdet i en ny online løsning, som er et online marked for private, som ønsker at sælge deres ting på nettet. Ydelsen koster ikke noget, men jeg har dog nogle fremtidige ideer om hvordan jeg skal kunne få det til at løbe rundt. Målet med siden er at fortælle at en gratis ydelse sagtens kan være gennemført og veludviklet uden at man behøver at gå på kompromi. Jeg startede i december 2012 med at programmere min egen hjemmeside. Jeg fandt ret hurtigt ud af hvad mit domænenavn skulle være(Min far kom på navnet tilsalg.dk), men det var allerede optaget. Jeg lod mig ikke slå ud af det. Jeg undersøgte de nærmere omstændigheder og fandt ud af at den tidligere ejer af www.tilsalg.dk ville sælge domænet til mig for 1.000.000 kroner. Jeg fortalte min gode ven Mads Herlev (www.babytoys.dk) om min forhindring med hensyn til at www.tilsalg.dk var optaget og han opfordrede mig til at indgå en klage til klagenævnet for domænenavne. Sagen begyndte og jeg arbejdede videre på fuld kraft med min hjemmeside. Den 10. juli 2013 modtog jeg et brev fra klagenævnet som fortæller at de har givet mig medhold i sagen om overdragelsen af Tilsalg.dk (månederne imellem foregik der dog rigtig mange kommentarer på kryds og tværs. Hele sagen kan læses her: http://www.domaeneklager.dk/uploads/tx_tcfilesorter/2013-0018tilsalgdk.pdf). Så for et par dage siden fik jeg, efter en lang ventetid, endelig adgang til www.tilsalg.dk. Så nu er jeg her i en helt ny situation og tænkte at jeg lige ville spørge jer hvad i synes om mit hjemmeside og hvad der kan blive bedre. Det ville betyde meget for mig at i gad at komme med jeres personlige meninger og ideer til mit nystartede projekt. Venlig hilsen Christian Gerdes |
Hej Christian,
Tak for den fine omtale :-)
Jeg er glad for at du fik domænet ;)
God vind!
Mange hilsner
Mads Herlev