Ikke fordi jeg er interesseret, men fordi det to gange er sket, at et ret unikt domænenavn som jeg først har konstateret som ledigt, derefter er blevet købt af et hjemmesidefirma. Når man sidder i idefasen og overvejer navne til sit firma, er der flere navne som umiddelbart forekommer som, ja... de pureste genialiteter. Og i en rus af selvfedme, går man ind og tester ledigheden af dem. Selvfølgelig køber man sig ikke fattig i at sikre sig dem allesammen, umiddelbart som det kommer til en. Man lader lige ekstasen dale en anelse, og kommer til fornuft. Men en lille uges tid senere, hvor man har indset, at et navn kunne gøre noget godt for en, så sker der det, at når man skriver www."det-geniale-navn".com i browserens domænefelt, så lander man lige i skrevet på et firma, som skægt nok lever af at "løse folks hjemmeside problemer". Fortæl mig venligst at det er en tilfældighed. Kan nogen forsikre mig om, at jeg er paranoid og at det er en fysisk umulighed, at spekulanter har mulighed for at læse med ved sidelinien, og hugge alle de fiffige domænenavne, med henblik på at vi i desperation overgiver os og køber navnet samt en internetløsning hos dem? Det skal man selvfølgelig ikke under nogen omstændigheder. Men det er utroligt bittert, og det er svært, ikke at føle sig tåbelig over, ikke at have slået til. |
hvis du tjekker ledigheden af et domain hos en forhandler af domains kan det sagtens tænkes at de logger søgninger og sidenhen gennemser dem og opkøber gode navne