Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

I RKI - men er der hjælp at hente?

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er en ny Amino, Der for nyligt, ret naivt, skrev et brev til Martin Thorborg, hvor jeg havde nogle spørgsmål. Men men.. Martin er en travl mand, og han anbefalede mig, at kaste min historie og spørgsmål ud på amino, da der helt sikkert er en, der kan tilbyde nogle gode råd.

Først spørgsmålet og derefter historien Smile

Kan du komme op med nogle idéer til, hvordan pokker vi kommer videre med få midler, eller hvordan vi får kontaktet en bank så overbevisende, at de hjælper på trods af, at jeg, efter at gå ned med virksomhed i 2008 har to registreringer i RKI. Jeg er gældssaneret.

Kort om mig
Jeg hedder Trine bor sammen med min kæreste og vores 4 sammenbragte piger.  
Familiemessigt har vi det super godt. Vi lever ikke af meget, men der er 100% kærlighed og mad på bordet. Og i sommers blev det til et skønt sommerhusophold på Mols.
 
 
Kort om forretningen det handler om
Min kærestes mor ejer www.hobbyshoppen.dk. Min kæreste Jan, er ansat til at køre det hele.
Min kæreste havde webshoppen i nogle år, med succes, men lukkede det ned uden tab, for et par år siden. Hobbyshoppen åbnede igen på nettet marts 2012 med hjælp fra hans mor.
Her sælger de alt i Hama perler og smykkeperler, og planen (ultra kort) er at blive bedre og billigere i hobby til børn og voksne. De køre et meget højt serviceniveau som, sammen med de gode priser, bl.a. skal gøre butikken kendt. (er godt på vej)
Butikken åbnede fysisk i Odense februar i år.
Butikken og webshoppen er åbnet af Jans mor, der ejer en butik i Nordborg. Jan har ikke mulighed for at gøre eller eje noget selv lige pt.


Jeg kunne godt tænke mig at overtage de to webshops, og køre dem sammen med Jan.. Derfor dette indlæg
 
Hvorfor gøre det?
Årsagen er enkel… Vi vil det!
Vi brænder for selvstændighed og frihed og ansvaret. Vi ønsker det bedste for alle vores piger og vi har begge prøvet bagsiden af et hidsigt erhvervsliv som lønmodtager.
Vi er begge opdraget i selvstændige iværksætter-familier gennem generationer.
Vi ved, vi kan supplere hinanden med hver vores faglige kompetencer, og har stor respekt for det, vi hver især kan tilbyde.
 
 
Foreløbigt sker der følgende for de to shops:
·     Logo'et er en klovn og idéen er, at vi vil være kendt for ”den med klovnen”

·     Brandet skal være glæde, service, hygge og leg, for små midler. Det skal være for alle og det skal være let.

·     Vi deltog på messen ”Kreativ dage” i Fredericia i oktober 2012. (Flot omsætning)

·     Fik en artikel med i Fyns Stiftstidende, da butikken åbnede i Odense i Marts

·     Køre med Google ad-words. Ligger meget højt med Hama perler.

·     Aktive på Facebook og linkedin.dk

·     Blogger med 2 forskellige blogs. Her på amino (Nyt), Hamaperler.dk og smykkeperle.dk.

·     Deltager i div. fora på nettet.

·     Køre konkurrencer

·     Har hobbyklubben, hvor man samler point på sine køb

·     Køre deals på deals.dk (Holder pause lige pt.)

·     Har været rundt i postkasser med flyers

·     Skriver nyhedsmails til ca. 1200 interesserede

·     Har kontakt til en række perle-entusiaster mm

·     De har prøvet forskellige former for bannerreklamer

·     Været på dba.dk, guloggratis.dk, engodsag.dk mm


Hvad er Hobbyshoppen på vej med:
·     De har sammensat en skøn julekalender til børn og voksne med dele til smykkefremstilling. Der er lavet en aftale med Børns vilkår om, at de støtter med kr. 50,- pr. solgte kalender.

·     Er tilmeldt messen ”Kreative dage” igen, men forsøger lige pt. at få lejet standen ud til nogle andre, da de desperat mangler midler.

·     De fortsætter selvfølgelig, alt hvad de har i gang.

·     De har endnu en gang skrevet til Fyns stiftstidende om den nye afdeling med smykkeperler.

·     De vil tage fat i en række institutioner, med salg af Hama-perler samt idébank. (Dette venter, da det er mine salgsevner, der kommer i spil, og jeg spiller ikke med lige pt.)


De prøver at få så meget gratis reklame og omtale som overhovedet muligt.

 
Økonomien
Jans mor fik en meget lille kassekredit og der er lukket for mere med forklaringen ”De hjælper helst ikke små butikker eller butikker på nettet” (Bool shit, hvis du spørger mig), og så er Jans mor nået pensionsalderen. Jans mor har stadig butikken i Nordborg, og det går fint.
Jans mor og Jan poster alt, hvad de overhovedet kan undvære i projektet, og hænger i med neglene.
Jeg er blevet godkendt af a-kassen til at blive momsregistreret, og løser nogle små grafiske opgaver for andre ind imellem jobsøgningen.
 
Jans korte historie
Jan har i mange år hjulpet familien i deres hobbyforretning. Senere åbnede han hobbyshoppen.dk sammen med sin søster. De skød hver 35.000 i det, og havde jobs ved siden af.
Det gik hurtigt fremad, og garagen blev inddraget til lager i stedet for stuen. En god forretning der godt kunne ha’ givet en løn, men Jan beholdte sit job og overskuddet i hobbyshoppen gik til at udvide lageret. Jans søster gik, af personlige årsager, langsom ud af det i løbet af 2011.. No bad feelings!

Jan måtte lukke hobbyshoppen pga. skilsmisse og hus på tvang. (Lukkede dog uden tab).
Jan er autodidakt web-programmør, og har lavet en række hjemmesider og webshops. Han laver naturligvis alt på de sites vi har. (Min blog og shops mm)
 
Min korte historie
Uddannet reklametegner i familiens reklamebure. 20 års erfaring i branchen. Har også arbejdet i marketing-afd. i private virksomheder.
Været selvstændig i 9 år med freelance grafisk design. Åbnede webshop med kunst og kunsthåndværk, samt designs af Verner Panton. Har deltaget på en række messer. Produktudviklede i samarbejde med min far og Verner Pantons enke Marianne Panton.
Gik ned med det hele i foråret 2009 og fik gældssanering i 2011. Denne historie kommer længere nede..
Jeg er pt. arbejdsløs (på dagpenge) og søger et job, der kan bidrage lidt mere til hjemme-kassen. Det kunne være godt at nyde en pizza med god samvittighed Wink

 
Hvad kan du gøre for mig?
Først og fremmest skal du vide, at vi læser blogs og indlæg her på amino. Fra alt det har vi lært meget, oven i den viden vi har i forvejen.
Det hjælper allerede meget  :)

Jeg har to registreringer i RKI efter gældsaneringen i 2011. To kreditorer fra mit tidligere enmands-firma. (Jeg har aldrig svinet rundt med penge og lånt til alt muligt privat.. Ever! Har kun reelle ønsker om at betale alle hvert sit, og er meget regelrettet. Det gør ondt at være registreret, fordi man har forsøgt at skabe.)
Derfor går jeg ikke til en bank, da jeg ved, hvad jeg møder, og dermed bare spilder alles tid.

Jan og jeg havde håbet, at vi kunne starte det op med Jans mors hjælp, men vi blev lidt overraskede, at banken ikke var mere imødekommende, når der ikke er gæld i andet, og biksen vokser hele tiden.
 
Vores drøm er, at kunne låne nok til at overtage det hele. At Jeg står som ejer, og at vi kan køre hårdt på, og skabe en god forretning. Vi har egenskaberne, kærligheden og målene, vi mangler lidt held og nogle midler.
 
·     Kan du hjælpe med et eller andet? (Det var det desperate spørgsmål :-D)

·     Kan du hjælpe med indskud (Det var vi-ved-godt-at–så-let-er-det-ikke-spørgsmålet)

·     Kan du hjælpe med sparring, om en god forretningsplan, få et ordentligt skub el.a.?

·     Kan du hjælpe med netværk til evt. coach, sparringspartner, mentor eller f.eks andre selvstændige RKI-registrerede (hvad har de gjort?).. Findes de?


Herunder får du en lidt længere historie, som du kan springe over, hvis du nu kan sige, at det har du ikke mulighed for at gøre noget for (Helt ok.. selvfølgelig), eller hvis du mangler tiden og overskuddet.
 
Efter 6 år med kampen om at kommer ud af en fødselsdepression, kom modet og viljen til at gøre, hvad jeg altid har drømt om.
Det kostede mig ægteskabet midt i at starte en virksomhed op. Skilsmissen gjorde, at Jeg kæmpede for mange krige og manglede fokus på det, der var startet op. Da verden skreg ”krise” gik alt salg i stå, og på rekordtid, måtte jeg se mig slået og måtte nu kæmpe med depression, gældssanering, stress og alt hvad der følger med. En situation der giver nogle åbne sår, og som tager tid at komme videre på.
Jeg fik job hos en chef, der på ingen måder levede op til sin titel, og som, kort fortalt, fik suget alt initiativ, lyst og engagement ud af mig. Det endte med en opsigelse (Jeg havde selv sagt op, hvis ikke jeg hang i en gældssaneringssag). Timingen kunne ikke være værre pga. gældssaneringssagen, og jeg fik 30 dage til at finde en lign. stillingen inden for samme lønramme. Det lykkedes, men i stedet for en times befordring på job, fik jeg nu 1,5 time. Alene med to piger, er det selv sagt sin sag at hænge sammen, så efter et halvt år, måtte jeg endnu en gang se mig slået, og blev sygemeldt i feb. 2012. Heldigvis efter at jeg blev bevilget gældssanering.
4 uger efter sygemeldingen, blev jeg fyret (De nedlagde stillingen, blev argumentet).
Jeg blev tilbudt et vikariat et nyt sted i efteråret 2012, og hvis ikke de fik deres faste medarbejder tilbage, var stillingen min. Det blev ikke som mundtligt aftalt (Virksomheden bruger meget vikariater og udvidede vikariater) og vikariatet blev blot udvidet nogle måneder. Jeg valgte selv, efter kontraktens udløb, at kommer ud af den usikre situation, og løser nu småopgaver for virksomheden på freelancebasis, ind imellem jobsøgningen.
 
Der er meget mere at berette, men dette var blot de grove linjer.
 
Da jeg føler, jeg har oplevet massiv modstand i lønmodtagerstillinger, og lige pt. ikke kan finde et job, kunne det være fedt, at få lov til at sætte alt ind, endnu en gang, forfølge drømmen og bygge vores eget op.
Familien og jeg vil leve af det, og vi vil ha’ det godt.
Livet er for kort til at være træt og ked af det, og det er ikke en løsning, at have selvmedlidenhed.
 
Jeg piver ikke. Vi vil bare videre med livet. Thats all.

 
Hvorfor denne historie?
Jeg føler historien er vigtig, for at beskrive hvor vigtigt denne virksomhed er for Jan og jeg.
Vi har geist og mod, og vi knækker ikke. (Der skal efterhånden en del til)

Så kære Amino-medlem
Hvis du alligevel er nået her til...Tak :-), så håber Jeg meget, at du kan komme op med nogle idéer til, hvordan pokker vi kommer videre med få midler, eller hvordan vi får kontaktet en bank så overbevisende, at de hjælper.
 
Mange sommerhilsner.
 
Trine

Tilmeldt 23. Aug 05
Indlæg ialt: 1403
Fra  Ronni Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 2,0 stjerner givet af 1 person

Hej Trine
Først og fremmest er det en ordentlig smørre du har skrevet og synes det virker ret uoverskueligt.

1.
Hvis i har fået gældssanering hvordan hænger det så sammen med jeres RKI registrering? Har i stadigvæk denne? eller er det en ny registreing efter gældssanering?

2.
Hvor mange pnege skal i bruge siden i ønsker at låne penge i banken?

3.
Er i alle i job i dag? 

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det er en lang smørre. Begrænsningens kunst kan være en svær øvelse.

Jeg blev registreret i RKI et stykke tid inden gældssaneringen. Altså lige efter jeg gik i betalingsstandsning.
Registreringer bliver ikke slette, blot fordi man bliver gældssaneret. Desværre.

Jeg har endnu 1,5 år tilbage som registreret. Ingen nye registreringer :-)

Jeg er, som den eneste, ikke i job lige pt.

Der er forsøgt et lån på 120.000,- fra virksomhedens ejer (Min svigermor).

Hvad der skal til, hvis jeg skal købe virksomheden og drive den videre, er jeg lidt usikker på. Jeg har brug for sparring på det punkt.

Tilmeldt 23. Aug 05
Indlæg ialt: 1403
Fra  Ronni Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan og Trine:
Registreringer bliver ikke slette, blot fordi man bliver gældssaneret. Desværre.

Dette kommer an på dine kreditorer. Du kan anmode om at blive slettet i RKI. Det er meget normalt at dette sker ved en gældssanering.

Hvad med at du opretter et IVS selskab her i efteråret / starten af det nye år når det kan lade sig gøre.
(Du kan slå op og læse mere om IVS selskab på google).
Det koster 1 kr. at etablere men drift omkostninger er de samme som i et ApS

Herefter køber du din svigermors virksomhed.
Hvis ikke der er penge til at købe det hele købes lidt af gangen. (mellemværende lejes ud i perioden).

Vil anbefale jer at skrabe penge sammen og gøre det på den måde i stedet for at låne penge i banken.
Det er slet ikke nødvendigt.

Og et + vil selvfølgelig også være at du fik job / tog et job så der kunne lægges endnu flere penge til siden til iværksætter eventyret.

Held og lykke 

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 14:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for dine gode forslag.

Jeg vil straks gå i gang med at læse om IVS.  :-)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

men selv i forhold til at være hovedaktionær i IVS vil du ikke kunne regne med at forsætte på dagpenge. I dagpenge (og barsels) sammenhæng er man som hoved ejer selvstændig - så jeg er ikke sikker på det løser noget hvis du ikke vil opgive dine dagpenge, ligesom det ikke hjælper på bankens kredit villighed er jeg ret overbevist om - de vil kræve personlig kaution og kræve sikkerhed
Du kan læse mere om IVS her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/05/ivrkstterselskab-eller-ivs-ogsa-kaldet.html
største fordel er at I ikke selv hæfter personligt - ud over det som banken givet vil kræve og som leverandører muligvis også kunne finde på - største bagdel i forhold til den personlige virksomhed kan være, at hvis et år giver underskud, så kan det ikke bruges til andet end modregning i fremtidigt overskud i IVS, hvor det i det personlige selskab er fratræk i anden personlig indkomst - ex din mands arbejdsindkomst

Inden du stifter noget eller overtager noget skal du ha OK fra din a-kasse. De har som jeg forstår det givet OK for bibeskæftigelse og det OK er vigtigt at bevare hvis du ændrer noget i de arbejdsmæssige forhold - herunder bliver en af hovedejerne i IVS
læs evt også http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/selvstndig-hvad-med-kasse-og-dagpenge.html
Venlig hilsen John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 23. Aug 05
Indlæg ialt: 1403
Fra  Ronni Skrevet kl. 15:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej det er korrekt. Hvis du skal drive et IVS eller ApS er der ikke mulighed for dagpenge samtidig.
Det hele er basseret ud fra at du er i job eller går all in i virksomheden og kan leve af det.

 

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak John

Det er også, hvad jeg her i eftermiddag har læst mig til, så jeg fortsætter selvfølgelig jobsøgningen, og vil glæde mig til en dag at være ude af mine RKI-lænker, spare op og overtage butikken fra min søde svigermor.

En ting er sikkert.. Jeg vil helt sikkert stifte et IVS, når jeg en dag går videre i projektet.

:-)

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres rigtig gode informationer.

Amino er et sted jeg bliver Yes

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 13
Indlæg ialt: 27
Fra  Hobbyshoppen.dk Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Forresten.

Ronni Larsen:
Dette kommer an på dine kreditorer. Du kan anmode om at blive slettet i RKI. Det er meget normalt at dette sker ved en gældssanering.

Jeg talte med de to kreditorer umiddelbart efter gældssaneringen, men de var ikke villige til at slette mig, før de havde fået hele beløbet dækket.
Lidt besynderligt, hvis du spørger mig.

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)