Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

C#.NET udvikler søges som teknisk partner til internet startup

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 09:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg søger en C#.NET udvikler til, at træde ind som teknisk partner i et internet start-up. Start-uppet er stadig på idé plan, hvorfor jeg naturligvis er lidt tilbageholden med, at smide konceptet op her for alle at se, men hvis du er den rette til, at træde ind og der er den rette kemi, så vil jeg naturligvis præsentere forretningsplanen.

Lidt om mig: Jeg er en 30 årige software udvikler, der har deltaget i en række fritids iværksætter projekter af varierende succes igennem de seneste 12 år. Jeg har varetaget forskellige roller i disse start-ups og har i den forbindelse også haft kontakt til mange andre iværksætter. Som mange andre her på Amino, driver jeg et firma ved siden af mit primære erhverv - en virksomhed, som nyder fremgang, men som endnu ikke har haft den rette gennemslagskraft til at blive en fuldtidsbeskæftigelse. Selvom jeg gerne ville holde al fokus på min virksomhed, så kan jeg omvendt heller ikke lade denne idé og kæmpestore mulighed forbipassere, så nu forsøger jeg så med denne også og håber på det bedste.

Folk der kender mig, ville måske beskrive mig som forretningsorienteret, positiv, ambitiøs og struktureret. Jeg arbejder godt sammen med andre mennesker, men kan også holde et højt drive, når jeg arbejder alene. Har mange gode idéer – også nogle dårlige, men er ikke for stolt til, at losse mine idéer i skraldespanden, hvis ikke de holder.

Den person jeg søger er, som mig, ambitiøs og flittig og evner naturligvis, at strikke et godt stykke software sammen. Naturligvis uden at koble alt sammen til en gang spaghetti kode, der er umulig at vedligeholde. Du kan lide, at kode og vil gerne se dit arbejde blive realiseret og danne grundlag for the next big thing. Gold plating er noget du forsøger at undgå, da du, som jeg, gerne vil ud over stepperne hurtigst muligt.

Har jeg fanget din interesse? Så lad os snakke sammen og se om vi kan skabe noget stort Cool

Fra Arrhus
Tilmeldt 17. Aug 10
Indlæg ialt: 10
Fra  Thames consulting Skrevet kl. 19:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren.

Jeg sidder pt. som CTO i London og skal til foråret tilbage til Aarhus efter 3½ år herover.

I den  sammenhæng søger jeg nye udfordringer, gerne inden for startup.

Jeg har snart 10 års erfaring med udvikling i .net og er efterhånden også en del erfaring med at bootstrappe en virksomhed.

Du kan se lidt mere om mig her: http://uk.linkedin.com/in/kmschneider/

Jeg søger ikke noget bestemt lige nu men er altid interesseret i en uformel snak.

Hilsen

Kristian

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)