Hej Mathias,
Hurra for dig 
Jeg vil gerne donere lidt af min tid i ny og næ på at hjælpe dig på dine betingelser.
Jeg har arbejdet meget med produkt- og talentudvikling, og efter at have læst dine (indtil videre) 80 indlæg på kun en måned her på Amino, kan jeg fornemme at du har lige dét de fleste jeg har coachet mangler. Især faldt jeg lidt på halen over at du ikke lader til at være videre autoritetstro, samtidigt med at du kan fastholde fokus på dine visioner. Især dette indlæg synes jeg sparker røv når det kommer fra en 14-årig:
" Men nu var mit spørgsmål, om du kendte en Boligside? "
Da jeg i et par år havde mulighed og brug for at holde fri og hellige mig andre ting end arbejde, lavede jeg et regelsæt for mig selv om en gang om ugen at finde nogen eller noget at hjælpe med produkt- og/eller talentudvikling uden at tage penge for det, indtil jeg havde nok til at fylde tiden ud. På den måde fik jeg bedre indblik i hvad mine passioner egentlig er, hvis jeg selv vælger og ikke bliver lokket af pengene. Konceptet kaldte jeg "Free Lunch".
Det viste sig at være ufatteligt svært for folk at modtage gratis hjælp uden at der fulgte betingelser med. De stillede for få krav og havde forfængelighedsproblemer i stor stil, og de fleste kom aldrig rigtigt forbi det med at der nok stak noget under. Jeg har dog altid siden undret mig over hvad i alverden jeg kunne have gjort anderledes for at kunne have delt flere "Free Lunches" ud i de par år, men har aldrig fundet frem til noget tilfredsstillende svar.
Efter at have læst dine indlæg (og nogle af de svar folk har givet), får jeg den tanke at jeg muligvis skulle have kigget på en helt anden aldersgruppe.
Du har potentiale, klare visioner, lader dig ikke forstyrre af nej-sigere og du er vedholdende. Alt andet kan man få hjælp til eller lære.
Send mig en pm hvis du er interesseret, så tager vi den derfra.
I bedste mening,
/Maria
PS: Andre talenter med eller uden krav om GRATIS må jeg desværre sige nej til.
PS2: Dem der forstår det sjove i sætningen ovenfor, skriver bare alligevel 