Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Simpelt kassesystem / kassekladde / POS søges til klinik

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 23:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer. Jeg kan se der er mange tråde med emnet, men jeg har ikke fundet det jeg søger endnu.

Til brug i klinikken mangler jeg en måde at føre kassekladde på.

Lige nu gør vi det ved at føre en kassekladde i hånden på gammeldags vis, men det er til at få lange n..... af:)

Det vil være dejligt hvis det er online så jeg kan tilgå det selv når jeg ikke er på arbejde i klinikken.

Det skal være nemt for mine ansatte at vælge/indføre en ydelse (som kan være med, uden eller både med og uden moms da de fleste behandlinger er momsfritaget men vores produkter ikke er det)  Flere af de ellers meget lækre systemer jeg har set er ikke så hurtige at indføre indtægter i.

Vi har pt dankortterminal (og jeg forventer på ingen måde at den skal tale sammen med kassekladden) og vi skriver kvitteringer i hånden både på kontant og dankortbetalinger.

Optimalt skal man når man har haft en kunde og skal klare betalingen kunne:

1. vælge kunden/oprette kunden hurtigt

2. vælge ydelsen/produktet(erne)  fx. en momsfri massage på 60 minutter a´550kr (evt minus x%rabat) + en massageolie til 150kr inkl moms

3. evt vælge ekspedient

Jeg skulle så gerne løbende kunne holde øje med og have styr på kassebeholdning, moms, osv. Og nem mulighed for at eksportere til min bogholder.

Det er selvfølgeligt også en fordel hvis jeg kan importere mit kundekartotek fra mit bookingsystem. 

Jeg har pt onlinebooq men de har ikke integreret kasse endnu desværre, og da jeg er utroligt glad for deres bookingsystem er jeg ikke meget for at skifte til et med kassestyring.

Kender du til en god løsning for mig vil jeg sætte utroligt stor pris på dette. Måske har du et godt forslag.

Jeg har kigget lidt på Billys Billing og det vil muligvis vise sig at kunne disse ting.

Jeg har også overvejet simpel brug af excelark, men synes ikke det virker helt så hurtigt og brugervenligt som et system hvor man kan forvælge ydelserne. Virker også som om der lidt nemmere kan opstå svipsere og tastefejl i excel.

Glæder mig til at høre hvad du har af forslag.

Her kan du se nogle af de "produkter" som skal kunne vælges i systemet.

God weekend fra Rasmus

Fra Aarhus
Tilmeldt 31. Oct 12
Indlæg ialt: 90
Skrevet kl. 08:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Jeg vil foreslå at du kigger på www.web-regnskab.dk, der er en demo video på hjemmesiden som du kan se. Systemet koster 49 kr. pr. måned og det opfylder dit ønske om at kunne tilgå det fra dit hjem, lige som din revisor også vil kunne kigge i systemet, hvis du giver ham adgang.

Mvh

www.ØkonomiEksperten.dk

v/Ulrik Rasmussen

Fra Glumsø
Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 08:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus,

Vi samarbejder med et firma der hedder DDB-DATA om at levere detail systemer.
Du kan se systemet her http://www.ddb-data.dk/produkter123 

Alternativt laver vi også programering i Excel, så det kunne være en mulig at lave et par små tilretninger til et regneark.

Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål Smile

Med Venlig Hilsen
Bent B. Pedersen 

HorseBOX er en overrasklelse til dig og din hest, hver måned - www.horsebox.dk

Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ulrik. Tak for linket.  Det ligner et rigtigt fint nemt lille regnskabsprogram, og det havde sikkert været fint for mig hvis jeg var gået igang med at bruge et sådant for 3-4 år siden. Jeg kan desværre ikke rigtigt se at det svarer til det jeg efterlyser da det i højere grad skal være noget der kan bruges som "kasse" i klinikken.  

Vh Rasmus

Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent. Det system kan vist alt ser det ud til. Måske også en del mere end jeg har brug for.  For mig vil det være en stor post lige nu hvis jeg ellers forstod prisen rigtigt.  Derfor jeg leder efter relativt simple løsninger.  Der er en del rundt omkring på nettet der koster 50-100kr pr. md. og nogle der koster lidt mere. En sådan løsning der ikke kræver jeg lægger en større potion penge fra start er at foretrække.

Du skal alligevel have 1000 tak for linket!

Kan du beskrive hvad du mener med programmering i excel? Mener du bare at sætte det op så det kan bruges som klassekladde, eller ligger der mere i det?

God lørdag fra Rasmus

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Toke og tak. Jeg er allerede tilmeldt billysbilling´s demoversion. 

Det er meget lækkert og nemt, men som jeg sidder og leger med det her, så har jeg lidt svært ved at gennemskue hvordan det bedst muligt tilfredsstiller behovet for et "online kasseapperat" i klinikken.   Jeg kan se at der kan oprettes diverse ydelser/produkter med og uden moms. Det er super. 

Jeg synes systemet virker meget overbevisende hvis behovet var at sende regninger ud til folk, men når vi i en hurtig vending tager imod betaling i klinikken og skal registrere denne, så ser det ud til at det ikke er helt så hurtigt og enkelt da der er flere steder der skal tastes ind, er det ikke korrekt?

Det vi har brug for er jo også at kunne se kassebeholdningen nu og her (fx hvis skat kommer forbi for at tjekke) 

Jeg savner også en rabatknap, alternativet er at der skal oprettes dobbelt op på produkter, og jeg savner også en quickopret til produkter/ydelser hvis vi har en kunde vi giver en eller anden form for unik behandling/pris.

Det kunne være fantastisk hvis billysbilling kunne tale sammen med et skønt bookingsystem som onlinebooq! Det ville sikkert være en gevinst for både onlinebooq og billysbilling:)

Kan jeg evt, i det mindste uploade en csv fil med kundeinfo til billysbilling fra mit bookingsystem?

Er du med på hvad det er jeg savner Toke. Det er ikke så meget regskabssystemet som jeg kan se jeres er, men mere "kasseapparatet"  Hvis du alligevel mener at det egner sig til det så er jeg all eyes and ears:)

Vh Rasmus

Fra Glumsø
Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 08:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Rasmus Ramskov:

Kan du beskrive hvad du mener med programmering i excel? Mener du bare at sætte det op så det kan bruges som klassekladde, eller ligger der mere i det?

Vi kan lave visual basic programmering i Excel, det vil sige at vi kan lave "rigtige" program funktioner.
Vi har lavet et faktura program i Excel, som jeg sender dig en PM med, så kan du nok bedre se hvad jeg mener Smile

Med Venlig Hilsen
Bent B. Pedersen 

HorseBOX er en overrasklelse til dig og din hest, hver måned - www.horsebox.dk

Fra Marbella
Tilmeldt 22. Jun 09
Indlæg ialt: 567
Fra  Billy ApS Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Tak for din besked.

Min kollega har skrevet en direkte mail til dig på supporten Smile 

Hilsen

Toke

Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Toke. Jeg er i god dialog med jer nu.

Jeg har dog et spørgsmål... 

Jeg er med på at billysbilling ligger " i skyen" men hvor svært ville det være at have det liggende lokalt samtidig så man altid kan oprette faktura osv og de så bare bliver synkroniseret når der atter er forbindelse. 

Jeg ville ikke kunne bruge programmet på farten mange af de steder jeg kommer da der simpelthen er for dårlig mobil dækning!

Min kæreste behandler heste, og det ville være genialt hvis hun kunne oprette fakturaer ude hos kunderne (på bøhlandet).

Det virker lidt som dobbeltarbejde at skulle oprette en faktura først på papir og siden igen online når der er signal.

Vh Rasmus 

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)