Hvis prisen ikke kan forhandles, så hav selvtillid nok til at stå ved det.
Min fremgangsmåde er at sige min timepris er fast og jeg kan ikke løse opgaverne hurtigere, fordi kunden synes prisen er for høj.
En typisk afslutning for mig med en potentiel kunde, som ikke mener prisen er tilpas er at jeg fortæller at han er velkommen til at indhente tilbud andre steder - og at han er velkommen tilbage, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Det er vigtigt at du vedstår dig kvaliteten af dit håndværk og dermed går på kompromis med den, for at levere et billigere produkt.
Personligt vil jeg hellere have tre kunder der har betalt hvad det koster at få mit håndværk, end jeg vil have ti kunder som skal have nedslag i prisen, for stadig at forvente at kvaliteten er den samme.
Jeg arbejder dog også med at give mine tilbagevendende kunder en billigere timepris - dette står noget i kontrast til min forrige udtalelse; men jeg tjener mere og hurtigere på at arbejde i løsninger jeg kender. Det vil jeg også gerne belønne mine kunder for at lade mig gøre.
PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer