Hej ! Jeg søger en ekspert, der bare kan det der med at udvikle en app, jeg har en brand god idé som jeg vil have ført til virkelighed. Allerede nu er jeg i god dialog mere flere større virksomheder, om at få dem med på det her projekt som pilot. Der er mulighed for at få ejer andel - afhænger af hvor mange penge jeg skal ligge i det. Jeg har mulighed for at ligge penge også, men ejerandelen vil i så fald falde. App'en skal indeholde noget med gps funktion, push-up samtidig med at der er en helv... masser af data så der skal også laves back-end. Indtjening kommer primært fra reklamer men app'en ville også kunne findes i en betalt version. Potentialet er stort - internationalt. Jeg er naturligvis interesseret i og se hvad du har lavet, eller hvad du kan lave. Har undersøgt prisen og den vil ligge i ca. 150.000 +/- pr. app iphone/andriod - Men da jeg ikke har min. 300.000 til at kunne få udviklet dem, vil jeg prøve og søge en der kan lave dem, og få mulighed for at få en del af indtjeningen - Penge kan skaffes men ikke i den str. orden. Jeg kan samtidig fortælle at jeg har undersøgt behov'et vha. spørgeskema og der er ingen tvivl om at det her kommer til at køre! Er du frisk så lad mig høre fra dig. |
Kære Morten,
Nu er jeg ikke nogen app udvikler, men vil alligevel opfordre dig til at reflektere over flg.:
1. De gode udviklere (dem med et kæmpe CV) vil oftest ikke være med til at arbejde mod en procentdel af det fremtidige projekt. Medmindre dit projekt er et SUPER projekt (og så skal du bruge energi på at overbevise dem om, at det faktisk er super), ja, så skal du ikke forvente at få mange henvendelser fra de rigtig gode udviklere. Hvis dette er dit mål, skal du i din søgen i hvert fald garantere en god portion penge til programmøren. Du skriver, at du godt kan skyde penge i projektet - hvor meget er dette? 25%? 50%? 80%? Vær mere præcis - og husk, at en programmør ikke nødvendigvis arbejder mod et projektmål med store grønne dollarsedler in mente. Nogle af dem vil udelukkende have lønsikkerheden.
Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke eksisterer iværksætter-programmører - for det er der!
2. Funding fra andre iværksættere (læs: investorer) er selvfølgelig en mulighed - så kan du indgå et samarbejde med en anden arbejdsgiver, som har masser af penge, men disse vil oftest ikke selv sidde og programmere. Hvis dette er dit mål, skal dit indlæg søge en investor og ikke en programmør. Investor og programmør i en og samme person er ikke altid til at finde.
3. Vær ikke bange for at låne penge fra banken - vækstfonden tilbyder gode dækningsmuligheder, hvis investeringskapitalen mangler (se http://www.vf.dk/For%20virksomheder/Vaekstlaan).
Ovenstående skal ikke ses som indiskutable retningslinjer, men min egen erfaring, som absolut ikke skal følges slavisk.
Mvh. Ali