|
Hej piger. D. 1. maj lancerede jeg mit nye webmagasin for kvinder; Byrosenvinge.com. Magasinet henvender sig primært til de 25-55-årige og fokusområdet er livsstil med fokus på luksussegmenterne indenfor rejser, spa & wellness, mode, gastronomi og skønhed. Jeg vil meget gerne høre jeres uforbeholdne mening om web-magasiner og hvad i bruger dem til, hvilket stof i allerhelst læser om - og hvad i savner på det danske blog- og magasinmarked. Byrosenvinge.com er ét af de eneste danske webmagasiner pt, som fokuserer 100 % på luksus livsstil for kvinder. Mange hilsner, Regitse |
Jeg har lige klikket ind på din side for første gang - og først og fremmest havde jeg forventet et design, der emmede af luksus - men det fik jeg ikke - det ligner en helt ordinær blog - så det ville jeg nok bruge lidt kræfter på - jeg vil have glitter og lækre billeder fra første sekund.
Indholdet virker umiddelbart også mere "blog" end magasin - jeg mangler de lange artikler, de dybdeborende interviews og de historier, jeg er nødt til at læse - til gængæld er der rigtig meget produktomtale - lidt ligesom når man køber et p*ssedyrt modeblad bare for at finde ud af, at tre ud af fire sider er dækket af annoncer.
Jeg synes helt sikkert, det er et interessant koncept, du har gang i - et online dameblad kunne sagtens blive super godt, men du er nødt til at vægte kvaliteten af både indhold og design højere, hvis du virkelig vil noget med det.
Bliv gratis medlem