Jeg har valgt at benytte mig af Amino i denne forbindelse da jeg har en hel klar fornemmelse af at her vrimler med forskellige mennesker, og hvilket bedre supplement til et projekt, end en person der bidrager med kompetencer på alle de områder man selv halter efter. Formålet med dette indlæg er at finde en ildsjæl derude et sted, som er interesseret i at investere i et projekt som, efter min mening, har et stort potentiale. Nu tænker du så sikkert - hvem har ikke det. Det forholder sig jo desværre bare sådan at et sådanne projekt kræver en kæmpe indsat og det er ikke alle der er villige til at lægge hvad der kræves. Jeg har, af gode grunde, ikke lyst til at løfte sløret for, hvad projektet går ud på, men det er endnu ikke set i Danmark, men der er bestemt et marked for det. Jeg har arbejdet på en forretningsplan som jeg glædeligt deler med en kommende forretningspartner, men men men... Jeg forventer selvfølgelig lidt retur. Den person jeg leder efter skal nemlig have erfaring inden for iværksætteri, have et bredt netværk og have de fornødne kompetencer til at skubbe dette projekt den rigtige vej. Jeg arbejder selv som revisor hos et større revisions- og rådgivningsselskab og mener derfor jeg kan bidrage med et bredt netværk og nogle fagligt relevante kompetencer, som vil gavne hele processen. Såfremt jeg har fanget din interesse, er du mere end velkommen til at kontakte mig privat og så kan vi håbe at der er gensidig interesse således at vi i fællesskab kan søsætte dette lukrative projekt. |
Lovende projekt søger erfaren, aktiv investor og forretningspartner
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)