Hej Når man læser overskriften tænker de fleste nok "jaja kom igen" !!!!
Jeg er selvstændig, og har en del sider på nettet.
Igennem det sidste års tid, har jeg nedskrevet ideer jeg har fået, og det er efterhånden blevet til en del.
For mange lyder det åndsvagt, men jeg lever af hjemmesider, men kan ikke selv lave dem (Jeg kan godt, men ikke så de bliver pæne)
Mine projekter har derfor ligget, og samlet støv.
Lige efter nytåret havde jeg et møde med arbebejdsformidlingen, og fik en aftale om at kunne ansætte en med løntilskud, og dette gav anledning til at få gennemgået mine ideer som jeg har liggende.
Jeg gik rundt og støvsugede igår, og jeg fik en ide baseret på en af de gamle ideer.
Problemet er nu bare at jeg ikke har den fjerneste ide om hvordan jeg kommer videre
Jeg tør ikke fortælle revisoren om det. Hvis han nu fortæller det til konen, som igen fortæller det til sin elsker osv. Min bankmand skal heller ikke have noget at vide, og hvem dælen skal jeg så henvende mig til !!!
Jeg føler mig på herrens mark !!
Jeg forventer at der skal sættes 2-3 programmører på projektet, hvoraf den ene skal lede "slaget" (overtage min rolle da jeg ikke har den nødvendige erfaring med ledelse)
Der skal 1 måned før release ansættes en til markedsføring, således dette når ud til selv den mindste avis på den anden side af jorden.
Jeg forventer at projektet vil tage 1-4 mdr. at realisere
Hvordan kommer jeg videre......
Hvem kan man henvende sig til......
Jeg har også spekuleret i at finde programmørerne, og indgå aftale om 50% til mig og 50% til deling mellem dem, men jeg er bange for at dette kan skabe for meget splid og problemer.
Men uanset vil der blive en eller anden form for resultat-orienteret løn
Bliver det annonceret rigtigt bliver det større end skype.....
OG..... Sådan helt ærligt.... Jeg ved godt det lyder total tåbeligt og alt alt alt alt for vildt, men jeg er meget alvorlig, og vil gerne undgå spydige kommentarer..... |
Hej Eric
Det er ikke meget information der er i dit indlæg, men jeg vil prøve at komme med noget input til dig.
Hvis der er tale om et produkt, kan du ansøge om patent på det, det vil gøre at dine muligheder for sparring bliver større, da du ikke behøver at holde det tæt på din krop på samme måde.
Udfra hvad jeg kan læse fra dit indlæg, mener jeg ikke at det er en programmør du skal have ind på et partnerforhold, men mere en commerciel partner, som kan tage den administrative/kommercielle del af det, og du kan tage den ide mæssige. så kan man godt ansætte nogle programmører med en % delen af overskud men ikke nødvendigvis andel i firmaet.
Jeg har selv været med til at lancerer et softwareprodukt på wold wide basis, og det kræver at der er en kommerciel ansvarlig, som kan tage sig af forretningsstrategien, da et hvert produkt ellers hurtigt kan blive en fiasko.
Måden at komme videre på for dig tror jeg er at granske dig selv for stærke og svage sider, og være helt reel. På denne måde kan du finde frem til, hvad mangler du af ressourcer.
En stærk kommerciel person, vil typisk være i stand til at lave en lanceringsplan, som tillæg til forretningsplanen, hvor hele strategien for et market release er planlagt.
En produktansvarlig kan sagtens være dig selv, og er mest oplagt til at være dig selv idet du har tankerne omkring produktet, og vil være den naturlige driver i udviklingen.
Du skal også overveje tidspunktet for hvornår du tager en kommerciel ansvarlig ind, da lanceringer generelt ikke bare laves på en måned. Hvis du har identificeret alle de kontakter der skal bruges til lanceringen er det selvfølgelig en væsentlig reducering af tiden.
Har du lavet budget og detailplan for udviklingen. Dette vil være et must hvis du skal have en partner ind til den kommercielle del.
Bryssel