Kulturenergi og tankespin

Mit tankespin startede først for alvor en gang i 80erne. Ikke som en bevidst foreteelse. Man gjorde sig bare tanker om mangt og meget. Hvorfor skulle der være parkeringsplads i centrum af Ringsted, lige foran Skt. Bendts Kirke? Hvordan kunne man tillade en så grim facade på Føtex bygningen midt i Silkeborg? Og det larmende banner med FRISKO IS hen over det gode skib Johanne Dan, der lå for anker ved Skibbroen i Ribe; jeg kunne da ikke være den eneste, der var generet af slig fejlanbringelse? De utallige grimme forretningskilte overalt, middelalderby eller ej – jamen, hvordan kunne man? Hvordan kan man? Gågader, der fortsat forgrimmes af alskens tingeltangel fra vatpinde til billige T-shirts? Middelmådige reklamer? Spisesteder uden sjæl? Friturestegte fiskefileter uden fisk? Vandrestier i skov og krat uden (præcis) skiltning? Cykelruter, uden cykelstier? Jo, der er nok af inspiration at hente for et kritisk øje. Det er her, man gives første lektion i den innovative proces. Helt gratis. Inspirationsværktøjet hedder: Hvad gør vi så ved det? Og det er just en ganske anden sag. Opremsningen af oplevelser og hændelser er kun for at eksemplificere. Samtidig bør det understreges, at næppe nogen besidder den per definition rigtige mening om, hvad der er skidt, og hvad der er godt. Kvalitet er et relativt begreb.

Jeg tror, at alle besidder visse kreative talenter. Det er imidlertid de færreste, der får mulighed for at grave dem frem, bruge dem og, vigtigst af alt, udvikle dem. Som uddannet shippingmand i Amaliegade havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg på nogen som helst måde skulle befamles af begreber som mode, design, kreativitet, kunst og innovation. Kultur? Film? Jo da, som dreng gik man vel i Amager Bio, og man spillede lilleputfodbold i Fremad Amager. Arkitektur og meget andet blev gradvist nærværende. Hvorfor? Fordi mulighederne bød sig. Fordi nogen og noget åbnede mine øjne for det, jeg ikke plejede, ikke var vant til. Fordi jeg fik et spejlreflekskamera. Det er utroligt som en frønnet, gammel dør pludseligt ændrer sig til noget smukt, næsten sublimt, eller hvor nærværende den aldrende kvinde i det åbne vindue på første sal, lettere camoufleret af en flammende pelargonie, pludselig tager sig ud. Man bliver også opmærksom på utroligt mange kedelige butiksfacader. Meget her i livet handler om, at man tager sig tid. Vælger og vælger fra. Bliver du først grebet af æstetikkens bacille, så er du fortabt. Det sanselige kan blive en besættelse. For mig er det blevet til et par komplementære briller.

En af mine (adopterede) teser handler om effekten af samspillet mellem kultur, natur og erhvervsliv. Kulturbegrebet er vidtfavnende og tesen om dens energier deler jeg med mange andre, og mange andre før mig. En af de tunge, kulturelle vinkler, som generel inspirationsfaktor, er kunsten, som er lige så umulig en størrelse at definere som f.eks. begreber som kvalitet og skønhed. Men hvordan får man ellers nye idéer? I min verden er specielt kunsten en underfundig kilde til eftertanke og lysten til omforandring. Lyset, der bringer os fra tanke til idé.

I min bog TANKESPIN brugte jeg 60 sider på emnet, en dråbe i havet i forhold til de tonsvis af bøger og artikler, der gennem tiderne har behandlet dette og lignende emner. Mit indlæg baserer sig på nyere meninger og synspunkter, primært hentet fra dagspressen.

Mit ærinde? Vi har brug for øget vækst og dermed øget beskæftigelse. Heri er alle enige. Universiteter og læreanstalter taler om uddannelse og forskning som det, der skal redde os. Politikerne har adopteret dette mantra, som forventes at munde ud i et innovativt festfyrværkeri bistået af synergieffekten fra fantasifulde sammenkoblinger mellem kunst, kultur og erhverv. Men hvad med iværksætteri i praksis?