Har virksomhederne for mange job-kandidater eller er de bare bange?

Jeg har igennem de sidste måneder været på job-søgningsbækken, og det er ikke just gået som forventet, da jeg stadig sidder uden job.

I torsdag var jeg indkaldt til endnu en samtale hos en virksomhed, og de lød meget overrasket / imponeret hvor hurtigt jeg er kommet frem og fundet min vej. I en alder af 22 år har jeg en web-integrator og en datamatiker, jeg lagde i den bedste del af klassen og var den yngste med et par år op til de næste. Jeg har været til flere forskellige samtaler, og efter afslagende har jeg siddet lidt tilbage med følelsen af at min unge alder er en hindring for mig i stedet for en gavn. Virksomhederne vil gerne have hele pakken i første omgang, en der kan sætte sig ned og kører på samme niveau som de andre medarbejdere, på første dag. 

Jeg får oftest rosende ord med på vejen, fordi jeg brænder så meget for udvikling som jeg gør, det er min hobby, det er min levevej, og jeg er blot heldig at i en alder af 22 at vide hvilken vej jeg vil. Men jeg kender endnu ikke min rolle i det virkelige erhvervsliv, og med god grund. En udvikler er ikke blot en udvikler mere i dagens Danmark.

Virksomhederne vil have at jeg syntes deres virksomhed er den BEDSTE, og det er derfor jeg arbejde der. Men, som nyuddannet syntes jeg det er svært at finde en virksomhed som er klar over at jeg har brug for noget erfaring, men at jeg er klar til at kæmpe og arbejde for denne erfaring, og sammen med virksomheden finder min plads hos dem, samtidig med jeg gør det jeg elsker, det som giver værdi for både mig og dem.

Jeg er en programmør, og det er det jeg brænder for. Systemudviklingen er noget jeg har kendskab til, og det er en nødvendighed for at få en ordenligt produkt ud, og det er også en del af arbejdsgangen. Jeg føler dog at virksomhederne vil have at man ELSKER programmering, ELSKER systemudvikling, ELSKER kundekontakt, osv osv. Jeg har intet imod de ting, det har med andre mennesker og gøre, at man skal kunne forstå hvad de fortæller det og få det omformuleret til en fælles forståelse, men det er stadig programmeringen jeg brænder for!

Ved ikke om der er andre der har oplevet noget lign. Dette har været min generelle opfattelse af de samtaler jeg har været til i Århus. Nogle deriblandt jeg så mig selv passe PERFEKT ind. 

 Jeg mangler at finde ud af hvilken vej jeg skal kører videre på, C# via datamatiker studiet eller PHP som jeg beskæftigere mig med i fritiden, jeg vil være tilfreds med begge, begge har deres pro's og con's.

Fortsat god dag derude! 

Hej Niclas,

Nu skal du høre, hvordan det foregår, når en virksomhed søger et job besat:

1. Firmaet slår et job op.

2. Der kommer mellem 100 og 500 ansøgninger til jobbet.

3. Alle ansøgninger læses igennem og deles i 3 puljer: 1. Mulige kandidater, 2. måske mulige kandidater, 3. helt ubrugelige kandidater.

4. Alle ansøgninger fra gruppe 1 og 2 læses igen af en selv samt gerne en kollega.

5. Der inviteres til samtaler. 5-7 kandidater inviteres ind.

6. Der er 2-3 der skiller sig positivt ud og resten falder igennem.

7. Virksomheden slog kun et job op, hvorfor resten får afslag.

Se det på denne måde. Hvis du er kommet hele vejen til første samtale og måske endda anden samtale, så er du langt tættere på, end de flere hundrede som bare blev sorteret fra i grovsorteringen.

Når du får et afslag, så bed altid om en begrundelse. Spørg hvad du kunne have gjort anderledes eller hvad der skilte dig fra den anden kandidat. Intervieweren svarer gerne på dette, især da det jo viser interesse og ikke bare ligegyldighed.

Så nej, virksomhederne er ikke bange - de fandt bare en kandidat, som de regner med passer bedre ind i virksomhedens kultur og værdisæt, samt team.

Hej Niclas,

Jeg har sendt dig en PM :-)
Fortsat rigtig god weekend.