Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nystartet med flere spørgsmål bl.a. vedr. skat og moms :)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Apr 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære alle

Jeg har læst med på siden her et stykke tid, men nu fik jeg endelig lavet min egen profil. 

Jeg er nystartet fotojournalist, og har nogle få spørgsmål, som jeg ikke kunne finde svar på andre steder. 

1. Jeg har købt noget udstyr i USA, som jeg vil bruge i firmaet. Udstyret har ikke været i Danmark endnu (jeg er stadig i USA og skal være det 3 måneder), men skal jeg have bevis for at der er betalt told på det, hvis jeg vil trække det fra i skat? Jeg havde nemlig bare tænkt mig at komme det i bagagen, da det jo ikke er nyt, men brugt, når jeg vender snuden hjem igen. 

2. Jeg skal i praktik i USA til sommer, hvor jeg får løn (ca. 2800 kr. om ugen). Skal jeg betale skat af disse penge i Danmark, når jeg tjener dem her? praktikopholdet varer kun 3 måneder, og har ikke rigtigt noget med mit firma at gøre. 

3. Jeg har en masse udstyr, rejseudgifter osv., som jeg gerne vil trække fra i skat - det er alt sammen noget, jeg skal bruge i mit firma - eller udgifter jeg har haft i forbindelse med arbejde. Til sammen løber det op over 100.000 kr., og mine indtægter for 2013 er pt. ca. 20.000 kr. - er dette et problem? Det skal siges, at jeg stadig er studerende, så jeg kommer til at få SU fra september. 

Jeg håber, der er en eller flere, der kan hjælpe med ovenstående spørgsmål. På forhånd tusind tak. 

Vh

Magnus

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46711
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

m4gnus:
1: Jeg har købt noget udstyr i USA, som jeg vil bruge i firmaet. Udstyret har ikke været i Danmark endnu (jeg er stadig i USA og skal være det 3 måneder), men skal jeg have bevis for at der er betalt told på det, hvis jeg vil trække det fra i skat? Jeg havde nemlig bare tænkt mig at komme det i bagagen, da det jo ikke er nyt, men brugt, når jeg vender snuden hjem igen.

1: Du skal jo ha købt det som firma - og du skal fortolde det ved ankomsten og have kvitteringer og alt for at ha det ind i dit firma - en helt normal import - dog til dig selv så ikke krav om import registrering- Du kan ikke smugle det ind i Danmark uden told og så ha det som fratræk i et firma hvis det er det du tænker - som firma skal du importere det helt efter reglerne

m4gnus:
Jeg skal i praktik i USA til sommer, hvor jeg får løn (ca. 2800 kr. om ugen). Skal jeg betale skat af disse penge i Danmark, når jeg tjener dem her? praktikopholdet varer kun 3 måneder, og har ikke rigtigt noget med mit firma at gøre. 

Ja det skal du som udgangpunkt bestemt - men i 2 skriver du at du har haft en masse udgifter, så det vil nok kunne modregnes - har det ikke noget med dit firma at gøre kan du ikke trække noget fra og skal beskattes af det hele. Det duer jo aldrig at indtægterne ikke har med firmaet at gøre medens udgifterne alle har

m4gnus:
3. Jeg har en masse udstyr, rejseudgifter osv., som jeg gerne vil trække fra i skat - det er alt sammen noget, jeg skal bruge i mit firma - eller udgifter jeg har haft i forbindelse med arbejde. Til sammen løber det op over 100.000 kr., og mine indtægter for 2013 er pt. ca. 20.000 kr. - er dette et problem? Det skal siges, at jeg stadig er studerende, så jeg kommer til at få SU fra september. 

Du skriver ikke om du har CVR men svaret i alle flad et ret klart nej - og ja det er et et problem med 20000 i indtægt og 100.000 i udgift på noget rejse, som så i alle fald skal dokumenteres meget vel sammenhæng med nødvendighed for dit arbejde, jeg tror ikke du kan trække fra i andet end den indtægt du evt har haft

Jeg ville råde dig til at finde en dansk revisor så alt blir stillet rigtigt op og du ikke får en dårlig start - men som nævnt ved jeg jo ikke engang om du har registreret virksomhed eller ikke. Rejser og uddannelser er ikke fradragsberettigede - men alt for kompliceret og for mange kringler til at nogen kan svare klart - på andet end ? 1 som jeg har gjort

Fat i en revisor eller be om bindende svar fra skat - hvilket kræver en klar formulering

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Apr 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære John, tak for svaret. 

Jeg har allerede registreret mit firma, men det er også dét. Jeg har ikke engang lavet en erhvervskonto endnu. 

Når jeg skriver, at jeg har udgifter for over 100.000 er det primært udstyr, som jeg endten har købt for nyligt, eller som jeg har købt tidligere, og nu trækker ind i firmaet med brugtprisen på det. 

Jeg kan godt trække en rejse fra, da jeg er fotojournalist og rejsens formål er arbejde (reportage). Jeg har også fået at vide, at jeg kan trække mad, hotel osv. fra i den periode, jeg har arbejdet på projektet. Jeg arbejder som freelance - så det er jo aldrig til at vide, hvor meget man tjener på et projekt - men udgifterne skal man vel kunne trække fra? 

Jeg skal helt bestemt have mig en revisor - jeg har allerede skrevet til en. Jeg ville blot høre, da disse spørgsmål undrede mig! 

Ang. udstyret, jeg har købt her i USA - jeg har bare købt det som privatperson - betyder det så, at jeg skal trække det ind i firmaet med brugtprisen, eller kan jeg godt trække nyprisen fra? Jeg bruger jo allerede udstyret til arbejde. 

Tusind tak igen! 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)