Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Web-app Vs SmartPhone-app Vs…

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en spændende iværksætteridé, der skal køre på web og phones. Det bliver ren garagevirksomhed med plaster, ståltråd og lim for at få det til at hænge sammen, så pengene vil være små. Jeg har dog grublet længe over hvilken hest, jeg skal satse på først. Måske kan I Aminoer hjælpe mig lidt på vej. Jeg har opsat fem løst formuleret emner inden for området. Byd MEGET GERNE ind med dine tanker uanset hvilket led i den erhvervsfaglige fødekæde, du måtte befinde dig på – venligst benyt min nummerering.

1) CORE: Jeg har en hamperfed iværksætteridé – 90% B2B, jeg er blot i tvivl om på hvilken platform jeg skal slå rødder i først (som core udgangspunkt). Web vs Phone.

2) WEB -> PHONE PROG: Der findes efterhånden en hel del online-programmel, der kan lave web om til smartphones. Jeg tænker, at der ikke er tale om apps her!? På phones >skal min idé< være en app.

3) PHONE: SmartPhone eller Iphone eller det ene må aldrig udelukke det andet (=spidsen af jetjager)?

4) SERIØS COMPUTING: Når du skal på netbank/auktion mm hvor du helst ikke må begå fejl, hvad bruger du så? Smartphone, laptop, en sen aften foran stationær pc/mac hjemme?

5) ØKONOMI: Jeg ville egentlig helst have app-produktionen hjemme i DK for at bidrage til dansk økonomi, er det for ambitiøst? Hvordan er produktionspriserne mhs. app-udvikling pt.?

Fra København
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 16:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Gad vidst hvordan man laver intern AMINO-SEO for at få sin debatindlæg frem i lyset og besvaret?

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 17:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan evt. Slå koldt vand i blodet når indlægget ikke er så gammelt. Os der kan svare på det har måske været til møde og vil ikke sidde og svare på mobilens lille tastatur ;)

Fra København
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 17:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hehe Niels, godt svar [like]

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er selv programmør (igennem 15 år) og jeg er ved at kigge på mobil-udvikling også - her mener jeg indtil videre 2 platforme.

1) Det kommer meget an på hvad din ide er. Der er flere muligheder i web men understøttet af en mobil platform så vil du kunne meget mere. Jeg har selv et website som jeg planlægger en mobilapp til men kun for at give mine kunder lidt flødeskum til min service.

2) Hvis du sætter dig for at din ide SKAL være en app, så hold fast i den ide. Der er nogle som mener at native apps dør og det kun er html5 som er vejen frem - lyt ikke til dem. Men lyt til dem der vil kigge på din ide og kommer med forbedringer/tips m.m. Det kan godt være at de kan se at den kan udnytte web bedre end native code.

3) Nu er en iPhone også en smartphone :) Men du skal tænke på at der er 3 platforme: iPhone med iOS, Mobiler med Android, Windows Phone 8 samt en hulens bunke tablets.

4) Nu ejer jeg ikke en tablet hvilket nok er utroligt mener nogle af dem der kender mig, men hvis jeg skal foretage noget seriøst så hiver jeg enten laptoppen frem eller venter til jeg er hjemme/på kontoret hvor monsteret står. Mobilen er kun for at holde mig opdateret under møder og transport.

5) Du kan få priser på danske udviklere helt fra få hundrede kroner til flere tusinede pr time. Som regel er de flinke til at give dig en fast pris da de efterhånden kender deres værktøjer. Men hvis du får det udviklet i native code på hver platform så gang lige prisen med 3 :) Her er det så også vigtigt at den første der laver din app laver dokumentationen god nok til at du kan give den videre til den næste der kan lave en kopi af din app til den næste platform.

Fra København
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har de seneste dage vendt enhver for og imod, og besluttet mig for at gå efter web-versionen som kerne. Jeg takker for dine svar, som har bidraget til processen. Når der er penge i kassen og seneste undersøgelser er læst for hvilken mobil/gadget-enhed, der er mest solgt for tiden, er processen fremadrettet mod en versionering og formodentlig én ad gangen. Tillige har jeg besluttet mig for, at overtage dele at programmeringen selv, således at slutresultatet "blot" skal bindes sammen af en hyret programmør til formålet.

Igen tak for dit svar
Christine

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)