Hej Aminoer, Jeg har et online projekt, hvori jeg p.t. "kun" har én kunde, som giver en årlig indtjening på omkring 2-3 tusind. - Altså er det primært et hobbyprojekt. Slevfølgelig vil jeg ikke arbejde sort, og har sidste år blot skrevet min formodede indkomst på projektet ind på min forskudsopgørelse under anden indkomst, så vidt jeg husker. Jeg vil selvfølgelig gerne have flere kunder, og det er jeg sikker på ikke bliver det store problem, men hvilke fordele er der, med den nuværende og eventuelt en større indkomst, ved at registrere projektet som en enkeltmandsvirksomhed, og kan det overhovedet betale sig? Mvh, Jonas. |
Det er helt fint med forskud, og i årsopgørelsen han du bare bruge rubrik 12 til indtægten. Har du konkrete udgifter som klart knytter sig til indtægten, skal du har et klart regnskab og bilag og så skal udgifterne i rubrik 29
Om det betaler sig med registrering vil afhænge af flere ting. Vigtigst er, at du absolut ikke må kommer over 50.000 kr i omsætning på 12 måneder i træk uanset hvad - da det så vil koste moms af alt det du havde uden registrering + bod på samme beløb. Det kan du hvis du er i tvivl om noget - læse mere om i DETTE LINK
Det koster jo ikke noget i sig selv at have virksomhed, men afhængig af hvad du kan selv, kan administration og regnskab jo være en udgift du skal ha i betragtning. Du skal også tænke på, om du fakturerer nogen som selv er momsregistrerede og jo bare kan trække din moms fra, eller om der er tale om private hvor du jo vil fremstå 25% dyrere hvis du er registreret
Ellers ligger fordelen vel i, at du kan trække moms af de ting der knytter sig helt til virksomheden fra, og måske i forhold til visse forretningskunder virke mere seriøs med CVR nummer - men som sagt, overvej om det er administration værd. I DETTE LINK kan du læse om hvordan du beskattes hvis du registrerer dig som CVR personlig virksomhed
Jeg synes personligt ikke man skal komplicere noget der ikke behøves være kompliceret, og har du ikke andre kunder så synes jeg det går fint som det er, men får du flere ind og får du B2B kunder ind som kan trække momsen fra, så er det hurtigt at registrere hos virk.dk
vh