Hej Søren,
Ked af at skulle være lyseslukker - men jeg bliver altså ikke inspireret til at bruge mange sekunder på sitet.. jeg synes ikke designet er lækkert - derudover så henvender sitet sig (formodentlig) til folk der interesserer sig for sikringsprodukter - jeg vil spørge min bror, som er låsesmed hvad han synes.
Nu har du links til forskellige leverandører - er det en reklamesøjle for dem, eller hvad er deres rolle på sitet?
Jeg synes også rent brugsmæssigt at det er irriterende at trykker man på en "nyhed", så skal man tilbage til forsiden for at navigere videre.. hmm.. derudover ville det også være lidt fedt, hvis der var dato på en nyhed på forsiden, så man kan vurdere hvor "ny" nyheden i virkeligheden er!
Undrer mig også over ikonerne på forsiden? Man kan ikke trykke på dem - hvad skal de bruges til?
Nå, men du må under alle omstændigheder have held og lykke med sitet - tror dog der skal MEGET mere til før det bliver en portal med meget stort potentiale, men man skal jo starte et sted...
Hej Morten,
Tak for kritikken.
Vedr designet, så er jeg ikke den store grafiker, men synes det er svært at lave et lækkert design, når der skal være en del tekst og ikke så mange billeder. Samt opbygning af siden, så den samtidig bliver overskuelig med al den info der vil komme. Men det kommer med tiden:) Derfor er den delt op i kategorier i toppen, Alarm, Brand, mm.
Ideen med siden er at skabe et overblik over sikringsbranchens leverandører i DK, derfor er der links til en profil om hver leverandør, hvor man kan se mere specifik info om pågældende leverandør. Det er ikke noget de betaler for.
Med tiden kommer der en "Find nærmeste leverandør/vagtfirma/låsesmed" søgefunktion.
Hvadvil du foreslå med den enkelte nyhedsside, som skal ændres? Hvad mangler i forhold til navigation?
Ikonerne er fjernet indtil videre :)
Selvfølgelig er der meget arbejde med dette projekt. Jeg har mange ideer i skuffen til emner på siden.
F.eks en db med oversigt over guides til TV-overvågnings software, som Politiet skal bruge i deres efterforskning. Der findes et hav af software. Så kan Politiet logge ind og finde guiden for at kunne foretage en søgning på overvågningen. Det er ikke altid let, skal jeg sige.