Finansieringen til holdingselskabet skal komme ved at I låner pengene privat og indskyder dem som anpartskapital. De 125.000 i anpartskapital kan bruges (de er ikke bundet) til at stifte et underliggende ApS - som kan bruges til at låne penge tilbage til holdingselskabet og investere i 3. mands selskab. Hvis I står og skal bruge yderligere likviditet i selskaberne, skal I enten tilføre pengene i form af lån fra privat til holding, som låner pengene til driftsselskabet. Alternativt kan I låne pengene i selskaberne gennem banker. - vær dog opmærksom på, at bankerne vil kræve selvskyldnerkaution for de stillede lån. Så det har ikke nogen reél betydning om pengene optages i privat eller selskabet mht. risikoen. Mvh. Karsten |
Et eller to holding selskaber?
scenariet er dermed som følger: Vi låner kr. 125.000 i banken til stiftelse af holding. De penge anvendes så til at stifte et aps driftselskab. Holding selskabet trækker så 25.000 tilbage, som kan investeres i 3. mands virksomhed. Dermed er der 100.000 kr. tilbage i aps. driftsselskabet. Kan disse penge bruges til drift - eller er de bundet som ejenkapital? mht. risiko, så hæfter vi naturligvis privat for hhv. 62.500 kr. hver. Men såfremt virksomheden går fallit med eks. 200.000 i underskud, hæfter vi så for yderligere end de kr. 62.500 pr. mand? Med andre ord: kan vi miste mere end de indskudte 125.000, såfremt der ikke optages yderligere lån? |
Pengene i et selskab kan bruges som vedtægterne tillader og som ledelsen finder forretningsmæssigt relevant. I koncerner kan selskaberne frit låne mellem hinanden, men det ændrer jo ikke på egenkapitalen. Det lyder som I har brug for noget mere info om bogholderi og regnskab FØR i går i gang. I øvrigt er jeg enig i modellen, bortset fra at I bør have hvert sit holdingselskab, men det kommer jo an på jeres ambitionsniveau og økonomi. |
Ambitionsniveauet og gå-på-modet er rigtig højt, men pengene er små (har levet 5 år på SU!!) Hvorfor mener du vi bør have et holding selskab hver? |
Er overbevist om det Hillswalk hentyder til er, som jeg skrev i et tidligere svar, at I ved hver Jeres holdingselskab nemmere kan gå hvert til sit. - derfor mindede jeg om at få lavet en anpartshaveroverenskomst. I taber som udgangspunkt kun de 125.000 I skyder ind i selskabet. Har I lånt 200.000 af banken som i sætter i aktier ud over de 125.000 - og aktierne efterfølgenden går konkurs, vil I have tabt 325.000, eftersom banken vil kræve selvskyldnerkaution for de stillede lån. Mvh. Karsten |
Det er ikke korrekt. Man kan i teorien udlodde skattefrit udbytte fra dag 1. Skattefriheden er bare betinget af at man ejer mindst 15% (10%) af anpartskapitalen i de efterfølgende 12 måneder. Udbyttet skal blot falde indenfor en vilkårlig 12 måneders periode hvor man opfylder kravet. I praksis kan der dog ikke udloddes udbytte i første regnskabsår og derfor vil det ikke være muligt at udlodde udbytte indenfor de 12 måneder. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
F.eks. hvis den ene part er gift og derfor har et større "bundfradrag" på udbyttebeskatningen. |
det giver rigtig god mening. tak for svar! det er en stor hjælp, da jeg må indrømme økonomidelen af livet på "kræmmerskolen" ikke har interesseret mig mest. Har speciale indenfor innovation og forretningsudvikling, så anser lidt mere mig selv som en ole opfinder end en økonom med tjek på tal, så det er jo perfekt at jer der kan den slags er villig til at hjælpe!! |
og denne model kræver vel også, at begge holding selskaber investerer i 3. mandsselskab, som så skal "tillade" potentielt 2 fremfor en enkelt partner. Det er min eneste bekymring. derfor det oprindelige forslag med en virksomhed som "mellemled". Men det bliver hurtigt noget rod regnskabsmæssigt kunne jeg forestille mig. |
1) Det vil kræve yderligere 125.000, som du selv skriver. 2) Ja, så vil begge holdingselskaber skulle købe en andel hver. Alternativt skal det være det fælles ApS, der foretager investeringen, men der er nogle skattemæssige ting, der skal holdes for øje. Mvh. Karsten |