Hej Aminoer, Hvis man køber fx en computer på nettet, kan man vælge om den skal sendes til en virksomhed eller privatperson. Derimod hvis man køber i en butik og betaler med sit virksomheds betalingskort angiver man jo ikke, at man køber på vegne af et firma. Det har jeg da ihvertfald ikke gjort, når jeg har købt mapper, blæk osv i fx Bog og Ide. Skal man oplyse til butikken, at man køber gennem et firma og man ønsker påtrykt sit eget CVR nummer på fakturaen så man kan fratrække moms? Eller er SKAT ligeglade med dette? Så er der jo også det faktum, at man er bedre stillet i forbindelse med reklamationsret, hvis man ikke oplyser sit CVR nummer - Men er det snyd? Hvis spørgsmålet har været oppe (Kunne ikke finde det i søgefunktionen), er I velkomne til at linke til relevante besvarede spørgsmål :) |
Svaret er ganske kort. Nej, du skal ikke påvise, at du er et firma, når du køber i en dansk butik, heller ikke via internettet. Det eneste tidspunkt du skal være obs på at give dit cvr.nummer, er når du handler i EU, da du så skal have en momsfri faktura. Hvis du ikke afgiver dit cvr.nr. ved køb i EU, vil der blive lagt moms på fra det pågældende land, og den moms må du ikke trække fra i dit firma, men skal søge retur via skat.