Hej Aminoer, Jeg er i opstartsfasen med min webshop (salg af kampsportsudstyr), og er nået til "om os" siden. Jeg mener jo , jeg har kvalitets produkter til billige priser. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvordan kunderne vil tage imod sætningen/slogaet: "Kvalitet til billige priser" eller lign. Lugter det lidt for meget af "gammelt salgstrick"? Håber I kan hjælpe. På forhånd tak |
Hej AA.
Det kommer lidt an på hvem din målgruppe er og hvordan prisstrukturen generelt er på markedet.
Jeg har en (synes jeg) meget god model jeg tit bruger overfor kunderne. Det en tre-bent model med pris, kvalitet og tid. Den er baseret lidt mere på "projekter/ydelser".
Hvis du vil have høj kvalitet til billige (alt er relativt) penge, så skal der være god tid. Dette skyldes at jeg så har mulighed for at ligge arbejdet på tidspunkter der passer mig og arbejde på øvrige kunder.
Hvis kunden vil have leveret hurtigt og god kvalitet, så koster det noget mere. Det skyldes at alle man skal "smide" hvad de ellers har i hænderne for at levere varen.
Vil kunden have lav kvalitet, så kan det godt lade sig gøre til billige penge, og måske også hurtigt. Men jeg vil på intet tidspunkt leverer produkter der ikke opfylder mine egne krav. Har kunden ikke økonomi/tid til dette, så henviser jeg gerne til en konkurrent der kan levere.
Hvis du er i opstart, så tænker du måske at du jo har fin tid til at levere god kvalitet til lav pris, med en kort deadline. Men når der først kommer en del kunder ind, så begynder du at skulle til at prioritere hvis der kommer en hastesag. Så pas på hvad du vender kunderne til. De fleste der forlanger kvalitet, ved også godt at det normalt koster.
Så svaret er - Ja, du kan godt sælge god kvalitet til billige penge. Du skal bare huske at tænke hele forsyningen og dine ressourcer igennem. Og så synes jeg generelt ikke at man skal bruge pris som det afgørende konkurrenceparameter. Det er nemt for konkurrenterne at kopiere.
Held og lykke med dit firma!
Mvh
Mark Alexander Nielsen