Jeg har mit eget produkt, 3 ebøger skrevet på engelsk + affiliate markedsføring, der passer præcist til mine egne produkter. Jeg vil gerne spørge om der er andre her på Amino, der laver ganske almindelig internet markedsføring til det udenlandske markede? Hvordan modtager i betaling for jeres egne produkter, fra udenlandske kunder, med Paypals meget lave salgslimit i tankerne. Affiliate delen er jo lig med Clickbank checks, men hvordan undgår i Paypal? Hvis man har adgang til store mængder kunder, kan man jo tjene ret meget, hurtigt. Bruger i mon en udenlandsk webshop? På forhånd tak, for enhver feedback. Venlige hilsener Kim |
Hej Kim
Jeg har lige lanceret et par produkter til US markedet.
I lang tid prøvede jeg at få det hele sat op med 1ShoppingCart.com da jeg helst gerne ville undgå Clickbank. 1ShoppingCart har både affiliate- og autoresponder styring og funker egentligt meget godt.
Problemet var bare at det viste sig næsten umuligt at få en merchant account så man kunne modtage kort betalinger (jeg skal ikke kede dig med detaljer, men min launch er blevet mere end et halvt år forsinket).
Nu er jeg så endt med Zenbilling.com der faktisk er et dansk produkt. Det gode ved dette er at man så kan benytte en betalingsgateway som Quickpay (og en merchant account/indløsningsaftale med Swedbank, Euroline eller NETS).
Nogen mener at zenbilling er lidt dyrt, men sælger du informationsprodukter med 100% (minus affiliate selvfølgelig) så er det en no brainer. Der er også mange der betaler væsentligt mere for deres DanDomain shop om måneden herinde.
Eneste udfordring jeg har haft med Quickpay er at de insistere på at sende alle kombinerede VISA/Dankort videre til NETS (dankort delen) og ikke Swedbank som jeg ellers har VISA og Mastercard aftale med. Jeg har så prøvet at ansøge NETS om en Dankort aftale (så jeg også kan tage kombinerede VISA/Dankort), men de kræver de at priser står i DKK og handelsbetingelser på dansk, hvilket er dybt tumpet fordi jeg gerne ville kunne tage de danske kunder med VISA/Dankort også (alt mit indhold er på engelsk...). Så her ved jeg ikke lige hvad jeg gør.