Vi ved alle hvor vigtigt et godt netværk er. Jeg står dog i et dilemma som rigtig mange af jer sikkert kender alt for godt: Det er dyrt at blive medlem af et godt erhvervsnetværk.
Det er ganske givet pengene værd at betale for de etablerede og velfungerende netværk, men som nystartet kan det være svært at finde pengene til det.
Jeg skriver for at høre om der kunne være interesse for at starte et netværk i Aarhus med 15-20 medlemmer som mødes en gang om måneden til et morgenmøde?
Jeg forestiller mig at det varer en times tid hvor missionen er at præsentere hinandens virksomheder, uddele visitkort, etablere kontakter og anbefale hinanden.
Jeg vil gerne tage ansvaret for at planlægge møderne og arrangere et tema fra gang til gang.
Først og fremmest vil jeg høre om der er nogen herinde der kunne være interesserede.
Mvh. Erik Back, ekspert i blogging. Hjælper med content, mailinglister og personlig branding
Jeg synes det er et spændende initiativ og hatten af fordi du vil bidrage med din tid og kræfter! Jeg vil også gerne være med og kan bidrage med inspiration og erfaring fra de netværk jeg er med i.
Har du gjort dig nogle overvejelser angående mødested?