Jeg synes priserne er fuldstændig vanvittige - der er folk her i Skagen som får 200 kroner i timen sort for rengøring fordi der er ekstrem mangel på folk der gider og kan.
Prisen spiller som sådan ikke nogen rolle hvis det er en effektiv og ordentlig rengøring - jeg vil hellere betale 250 kroner for en times virkelig god rengøring end 300 kroner for samme resultat på to timer - rengøringsfolk er ud fra min erfaring meget forskellige dygtighedsmæssigt og der kan være langt imellem de virkelig gode - som hende jeg havde i København der fordi hun lige havde 10 minutter til overs en dag, af eget initiativ tog mine køkkenskabe i stedet for at gå tidligt - WTF? Hun fik en god julebonus :)
Jeres hjemmeside er fin - dejligt underspillet og det kan jeg godt lide til den branche - det skal ikke se alt for smart ud.
Men jeg ville nok lige læse korrektur på den - der er et par slåfejl hist og her.
Billedet under privat minder mig om et hjem fra 50''erne - det må gerne være lidt mere tidssvarende.
Billedet under erhverv er godt, men har en dårlig størrelse - det ville være bedre hvis det var et bredere og smallere billede af en facade - der bliver for meget hvidt ved siden af det, som det er nu.
Det samme gælder vinduespolering.
Jeg kunne godt tænke mig, at det var et billede i stedet for en tegning under Have og måske skal fanen hedde Udendørs i stedet for Have m.m. ?!
Og så lige et billede af jeres kønne ansigter under profil, så man kan se hvor tillidsvækkende i ser ud (hvis i altså gør det)
Referencer er normalt i min verden nogen man kan ringe til for at høre om i er gode, og jeg ville derfor kalde fanen noget andet, måske pille den helt ud og sætte teksten ind på Profilsiden.
Hvis du gerne vil have nogle referencer synes jeg du skal tilbyde Aminoer i dit lokalområde en rengøring til halv pris mod at du må skrive dem på reference siden :) (Fandens, at jeg ikke bor i nærheden, hehe)
På kontaktsiden ville jeg nok skrive:
Du er velkommen til at give os et ring, men hvis du ønsker at skrive til os kan du gøre det på 2007(snabela)bitton.dk - og skift email adressen hvert år, så du slipper for for meget
spam. En kontaktformular på sådan en side som jeres er ufed synes jeg. Mht e-mail adressen så gør jeg det at jeg på min
server (jeg har webhosting.dk) hvert år opretter et autosvar der på engelsk og dansk siger:
Denne e-mail adresse er nedlagt på grund af spam. Vi skifter årstallet ud, så hvis du vil skrive til os, er det i år på 2008(snabela)bitton.dk. Hav en god dag!
Håber du kan bruge noget af denne feedback - og husk at få fra andre også! :)
Mange hilsner
Mette