Jeg så gerne at der for enkeltmands virksomheder der bevæger sig væk fra hobby til egentlig virksomhed var mulighed for at overføre de 50.000 skattefrie kroner man må tjene som hobbyvirksomhed. Jeg tror dette er en stor forhindring for mange små drømmere. Måske noget med en begrænsning på hvor ofte måske enda kun en gang. P.S. Jeg ved godt hvordan det fungerer og at man ikke skal opfatte det som skattefrihed, men mange gør.
Jeg så også meget gerne en forenkling af told og moms som det er nu er post dk og speditører store modspillere og de mange forskellige toldsatser gør det heller ik nemt.
Generelt skal der laves meget om før det bliver rigtigt godt, men noget skal der gøres.
Jeg kunne godt tænke mig bedre barselsvilkår for iværksættere/selvstændige. Og nogle regler der dels var lette at finde ud af, dels gjorde det muligt at holde liv i en enmandsvirksomhed imens man er på barsel.
Som det er nu, kan man tegne en forsikring så man får barselsgodtgørelse, men de timer man bruger i firmaet bliver fratrukket den barselsgodtgørelse. Også selvom det er timer, man ikke får betaling for. Men plejer man ikke kunderne, så forsvinder de... Og de er jo da grundlaget for de fleste virksomheders eksistensberettigelse :)
Og jeg istemmer mig desuden koret om lettere skatteregler... For iværksættere - og egentlig også sådan helt generelt :)
Og flere steder, hvor man gratis eller meget billigt kan låne en kontorplads som ny-iværksætter!
Det er helt sikkert nogle gode ting. Jeg vil dog godt ud at lave nogle ændringer i systemet, hvor man såvidt muligt kunne prøve at gøre så det ikke ville medføre ekstra omkostninger for staten. Skulle de stille 500 kontorpladser landet over til rådighed, så ville det være en dyr fornøjelse.
Hvordan tænker du så, helt konkret at barselsvilkårerne skal være?
Mht. barsel, så kunne jeg godt tænke mig, at reglerne var mere simple og mere flexible. Fx. at man kun blev fratrukket barselsdagpenge, når man tjente penge i firmaet. Lad os sige, at barselsdagpengene i januar måned er på 200 kr - tjener jeg så 100 kr i firmaet, får jeg 100 kr i barselsdagpenge.
Reglerne er nu: ------------------------------------------------ Som selvstændig kan du kun holde barselsorlov på enten fuld tid eller på halv tid med halve dagpenge. Halv tid regnes ud i forhold til det antal timer, du har opgivet til Udbetaling Danmark, at du arbejder om ugen. Det betyder, at hvis du har opgivet, at du arbejder 50 timer om ugen, må du arbejde op til 25 timer om ugen, hvis du vil arbejde på halv tid.
Genoptager du dit arbejde med mere end halvdelen af din arbejdstid pr. uge, gælder det, som om du arbejder på fuld tid. Så vil du ikke længere kunne få barseldagpengenu. -----------------------
Det opgøres altså i timer. Men fx. vil man den første måneds tid måske kun lige svare på mails - men så vil man jo i følge de nuværende regler kun få udbetalt halvdelen af barselspengene. Men ikke tjene penge i sit firma.
Jeg mener man skal have et højere beskæftigelsesfradrag - den skal op til den beløb, som en enlig kontanthjælpsmodtager får udbetalt - ca. 8 - 8.500 kr.
Altså - den fradrag skal gælde kun dem der er i beskæftigelse. Problemet er at økonomer fra f.ex. CEPOS siger at det er billigere at fjerne topskatten, selv om største del at iværksættere i opstarten eller enkemands - virksomheder ville have gavn af denne fradrag. Det ville gøre nemmere at starte egen virksomhed for dem, der er på kontanthjælp nu.
Du skriver: "Danmark som helhed og samfund har mere gavn af de iværksættere som skaber vækst og arbejdspladser, end dem der år efter år sidder alene i kælderen og tjener under mindstelønnen.".
Både og.
Det er bedre med borgere, som knokler alene i kælderen under mindsteløn, end passive modtagere af overførselsindkomst.
Du har sikkert dit på det tørre, men der er mange selvstændige, som holder fanen højt, og knokler for en månedsløn, der ligger under en dagpengemodtagers. Respekt til dem. Tag lige den!
På den anden side, hvis du har en forretning, som rykker på et internationalt marked, så er du en mutant, hvis du ikke flager ud fra Danmark. Fik du også den?
Nå, tilbage til hovedudfordringen for igangsættere. Vel, ikke for at være rørstrømsk, men et site som amino kan den onde lyne mig facilitere det at komme i gang. Offentlig subsidiering af igangsættere? Nul Putte, ikke på vilkår!
Skattetrykket i Danmark er for højt! Ikke kun for dem, der tjener meget, men også for dem, der tjener lidt.
Det alt for lave bundfradrag gør det svært for mennesker at overleve ved at have deltids - jobs, arbejde som freelancere eller havde kun forefaldende indtægter. Et bistandsklient får udbetalt omkring 8.000 efter skat. Hvis det samme person havde mulighed for at tjene det samme beløb uden at skulle betale skalt af det - for eksempel ved at sælge sin kunst eller ved at læse sine digte op eller blot hjælpe til i et pizzeria i nogle timer, når det er brug for det - ville vi have færre bistandsklienter - og færre offentlige udgifter - og flere penge for dem, der kan ikke klare sig selv!
P.t. Kan man tjene skattefri ca. under 4.000 pr. mnd. Så hvis du har tjent mere end det, så skal du betale skat, inden du kan betale sinde basale leveomkostninger.