Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ingen respons fra producent - almindeligt?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Jun 06
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino''er.

Så blev det endelig sommerferie - tid til at efterprøve sine idéer. De har ellers været gemt godt i blandt lineær algebra og andet læsestof. hehe.

Jeg lagde ud med en "hvor svært kan det være?" attitude, men jeg lærte hurtigt at det ikke er tilfældigt at de etablerede selskaber sidder på markedet. Produktudvikling kan virkelig tage pusten fra en - især hvis det er consumer electronics. Det er trods alt genialt at have standarder, så har man noget at gå ud fra, men det er vist ikke særligt almindeligt for laptops?

Eftersom jeg ikke kan udvikle produktet selv, så blev jeg nødt til at kigge efter etablerede producenter, der har noget, der ligner... Det fandt jeg (hvilken glæde!), men den varede kort, fordi jeg har endnu ikke fået et svar.
Jeg sendte en e-mail på engelsk til det internationale salgskontor i Europa (firmaet har hovedsæde i Taiwan), men fik intet svar. Så ringede jeg til hovedkontoret i Taiwan efter 5 forretningsdage, hvor jeg fik en personlig e-mail adresse til en person i Taiwan, som lovede at videresende min e-mail til de rigtige mennesker i Europa, men jeg har endnu ikke fået svar..? Er det ikke lidt underligt.


Jeg stoppede ikke min eftersøgning. Jeg fandt også to europæiske grossister (belgisk og hollandsk), men de svarer heller ikke. Jeg sendte først en e-mail på engelsk til dem begge. Efter 5 forretningsdage / intet svar, så fik jeg en ven til at skrive den samme e-mail på hollandsk og sendte den igen. Den har jeg heller ikke har fået svar på..? Jeg har prøvet at ringe til firmaet i Belgien, men ingen tog telefonen.

Jeg har læst på forskellige sider på nettet om business letters, så alle formalia skulle være opfyldt. Jeg har også oprettet et domæne og en frontpage på, så jeg fik en "business" e-mail adresse og et websted, der fungerer. Det eneste jeg ikke har er et CVR-nr., men det er måske lidt dumt at registrere sig, hvis man ikke har nogen forretning kørende?

Jeg kan ikke forstå hvorfor at ingen svarer på mine e-mails? Er det på grund af sommerferien? Er mine e-mails blevet taget i et spam-filter? Jeg har skrevet nr. 2 e-mail med "notice" on ''receive'', så jeg ved at det belgisk firma modtog mail''en og læste den, men det hollandske slettede den uden at læse den? Er det et tegn på et spamfilter - eller gider de ikke læse mine e-mails, hehe? Jeg kan muligvis forstå producenten, der omsætter for omkring 300 mio. kr. om året er lige glade, men hvem siger nej tak til folk, der ønsker at sælge deres produkter? Og jeg føler heller ikke at 300 mio. kr. er svimlende højt - kunne man i det mindste ikke sende et "nej, tak"-brev?

Nogle idéer eller tips?

Venlig hilsen,
Simon H.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)