Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Snyd med Adwords

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 08:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg oplevede forleden at jeg fik ca. 1000 klicks fra Asien på mine Adwords og det var naturligvis fra content sites. Det sjove var at jeg ikke fik en eneste besøgene ind i mine logfiler, så det var tydeligvis fusk. Jeg vil klart anbefale at man som min. slår content sites fra, hvis man skal markedsføre sig i Asien.
Jeg klagede til Google og fik et spørgeskema tilbage som jeg kunne se ville tage min en krig at udfylde. Oplysninger de nemt selv kunne skaffe sig, skulle jeg klare arbejdet for. Så da det kun drejede sig om ca. 30 $ bad jeg dem hoppe i havnen og så lukkede jeg alt annoncering i Asien som forøvrigt også i forvejen konverterede dårligt.

Er der andre der har prøvet den slags?

Dbh Martin

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 19:08
Hvor mange stjerner giver du? :

JA! Dette er bestemt et stort og stigende problem, og jeg kunne tale om det i timer ... Jeg vil dog i første omgang ridse nogle af de ting op som det handler om :)


Der er rigtig nok mange af de kliks der genereres igennem PPC-søgemaskiner som Google AdWords, Overture etc.  der kan betegnes som "falske" eller det man på engelsk kalder "click fraud". Søgemaskinerne vælger som regel selv at kalde dem for "non converting clicks" :)
Der er mange årsager til at sådanne falske kliks optræder - herunder:


  • Økonomisk vinding fra de websites som har AdSense annoncer. F.eks. kunne man forestille sig at Martin aftalte med 50-100 af debatørerne her på debatten at vi hver dag skulle klikke 10 gange på forskellige annoncer. Det kunne potentielt set godt give Martin over 1000 kr. ekstra i kassen hver dag, men det er naturligvis ikke fair, og i øvrigt også i strid med de regler der er gældende for programmet. Martin kunne naturligvis ikke finde på den slags, men det er der mange andre der gør. Faktisk er det for nogles vedkommende sat så meget i system, at de har udviklet særlige robotter, der udfører de falske kliks. Disse robotter er i dag yderst avancerede og næsten umilige at identificere.

  • Konkurrenter på markedet som ved at klikke på de andres annoncer kan tømme deres budget med værdiløse kliks. Hvis konkurrenterne har fastsat lave budgetgrænser i deres kampagner kan konkurrenter ligefrem klikke de andre ud af resultaterne - klik til budgettet er brugt, så er der en mindre at konkurere med. Dette er naturligvis i strid med Google (og de andre søgemaskiners) TOS (Terms Of Service) som du er juridisk forpligtet til at overholde som bruger af deres service. Konsekvenserne af denne form for klik-terror kan potentielt set være alvorlige for den der gør det.

  • Klik-terrorister  der som virusmagere ingen konkret grund har - bortset fra terror. Dette er efter min overbevisning den potentielt farligste gruppe. Jeg ved ikke om I kan forestille jer hvad der sker den dag en virusmager skriver en virus der efter den har spredt sig til millioner af computere begynder at klikke på alle annoncer? Det kunne blive et nedbrug for hele denne model (i hvert fald på kort sigt) og for f.eks. Googles vedkommende er det her 98% af deres indkomst kommer fra. Faktum er, at i dag har søgemaskinerne ingen måde at beskytte sig mod et sådan angreb, hvis det kommer ...

Det bedste råd jeg kan give lige nu er, at holde meget øje med dine kampagner, mål din ROI og vær på vagt overfor ændringer. Hvis du ser alvorlige ændringer så forsøg dig frem med en mere restriktiv filtrering og drop evt. "content distribution". Hvis ikke dette kan opretholde en tilfredstillende ROI så drop AdWords og brug pengene på organisk søgemaskineoptimering i stedet for.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12287
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for super info Mikkel!

Dbh Martin
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 00:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel,

Tak for svaret. Jeg har længe tænkt på om Google tager penge for, hvis en med samme ip adresse trykker flere gange på samme annonce. Hvis det forholder sig sådan, så er det nok derfor jeg altid røg ud af adwords. Det skaffede mig ikke en eneste kunde!! Det var ikke andet end udgifter...

Jeg undre mig stadig over hvorfor min side ikke kan indexseres i google. Har du et svar på det mikkel, hvis du altså kender til problematikken. Min side hedder ComHelp.dk.

Jeg ser frem til at Martin en dag overvejer at holde en event..det kunne være sjovt at møde mange af dem herinde.

Venlig hilsen
Wassim H.
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 01:08
Hvor mange stjerner giver du? :

> Jeg har længe tænkt på om Google tager penge for, hvis en med samme ip adresse

Ja, det gør de - du betaler for "kliks" ikke unikke besøg - det er derfor det kaldes "Pay Per Click"

> Jeg undre mig stadig over hvorfor min side ikke kan indexseres i google.

Jeg afholder mig normalt fra at kaste mig ud i egentlige site-evalueringer her i debatterne, da det er emmelig tidskrævende. Men, det er det der skal til for at give dig et korrekt svar.  Jeg forsøger at holde mig til mere generelle svar her i debatten, som alle kan få glæde af.

Fra Aarhus
Tilmeldt 27. Apr 05
Indlæg ialt: 271
Fra  HeyBuy Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
> Jeg har længe tænkt på om Google tager penge for, hvis en med samme ip adresse

Ja, det gør de - du betaler for "kliks" ikke unikke besøg - det er derfor det kaldes "Pay Per Click"


Jeg har da en eller anden idé om at google har noget der gør at en med samme ip ikke kan klikke på den samme annonce flere gange i timen! .. eller jo det kan man godt, men annoncøren skal ikke betale for mere end ét klik?

Leder du efter en dansk aktie app? Se den bedste aktie app

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :
> Jeg har da en eller anden idé om at google har noget der gør at en med samme ip ikke kan klikke på den samme annonce flere gange i timen!

Det må stå for helt egen regning - det er ikke det Google tilbyder, og det har de heller aldrig påstået. AdWords programmet er ikke baseret på unikke besøgende men på kliks.

Det betyder ikke, at der ikke finder misbrug sted, f.eks. fra konkurrenter - det gør der bestemt (!), men det behøver på ingen måde at være et udtryk for fusk bare fordi en bruger fra den samme IP klikker sig ind flere gange - det kunne f.eks. (af helt naturlige årsager) skyldes:

- At du har mange annoncer og produkter til salg, og at brugeren har søgt efter flere forskellige ting, fundet flere af annonce og klikket på dem.

- At brugeren anvender en offentlig tilgængelig computer f.eks. på en skole, bibliotek eller fællesområde i en virksomhed

- At brugeren går via en proxy server eller dial up konto der dynamisk tildeler IP numre til brugerne, så samme IP dækker over flere brugere
Tilmeldt 9. Apr 07
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kender IP adressen til en som hammer løs på mine Adwords annoncer. Er det muligt at finde frem til hvem han er vi IP adressen ?

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :
> Er det muligt at finde frem til hvem han er vi IP adressen ?

Nej. Det tætteste du kommer er, hvis du men en dommerkendelse i hånden får udleveret navnet på den der har "leaset" denne IP adresse fra en ISP. ISP''erne udleverer ikke denne information uden en dommerkendelse. Men det betyder ikke at du har fundet frem til "manden", for der kn være mange (og ukendte) brugere af en IP-adresse. Der kan f.eks. være flere brugere i familien (eller virksomheden) og hvis han har et åbent trådløst netværk kan det i princippet være hvem som helst. Kun en tilbundsgående politiundersøgelse kan (måske) afdække dette.

Og, du får hverken en dommer en politiet til at efterforske en "sag" som denne :)
Tilmeldt 15. Oct 06
Indlæg ialt: 64
Skrevet kl. 21:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kan på min side se folks ip samt hvor i landet de kommer fra samt deres udbyder. Jjeg mener faktisk man kan kredse det yderligere ind end dette. Jeg har på et tidspunkt være ude for at en person klikkede 32 gange inden for 5 minutter.....øh hallo! Men jeg har mulighed for direkte at anmelde ip-adresser til udbyderen eller blokere dem fra siden.

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)