I min branche (on-line salg af børnetøj) er der rigtig mange webshops som har gratis fragt uanset hvor lidt kunderne køber. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre nogle erfaringer fra webshops - både dem som har fragtfri levering og dem som har valgt at have en fast porto. Webshops der har fragtfri levering: Hvad er årsagen til at I har valgt fragtfri levering? Hvordan hænger det økonomisk sammen - også efter 2-3 år? Oplever I ikke rigtig mange småordre? osv. Webshops med porto: Hvad er årsagen til at I har fragt på leveringerne? I min egen webshop er der fragtfrit ved køb over 800 kr, ved køb under dette beløb betaler kunden selv portoen. For mig vil det ikke kunne hænge sammen ved fragtfri levering uanset køb. Jeg ser frem til at høre fra jer. |
Fragtfri levering i webshop
Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com
Hej Bettina Vi kører med en fast fragt på 25 kr. Og det er uanset hvor meget eller hvor lidt kunden køber for. Vi har valgt det faste beløb for at gøre det nemt for kunden at finde ud af - uden de skal regne ud hvad det koster hvis nu det ene og hvis nu det andet. Da jeg for to år siden startede shoppen havde jeg gratis fragt. Men økonomisk kunne det slet ikke løbe rundt. Når folk bestilte noget som i udsalgspris eks kostede 69 kr. kunne jeg komme af med 24 kr. i frimærker. Så var fortjenesten helt væk. Indimellem skete det så at Post Danmark smed brevene væk.... så var de jo ikke forsikrede da det ikke var sendt som pakke - og så kostede det os lige pludselig penge. En anden ting som også var »et problem« var at mange af kunderne ofte bestilte to gange om ugen. De bestilte så to par strømper den ene gang, en bodystocking den anden gang osv. Det er jo sikkert vældig sjovt at få pakker med posten når det er gratis :·) Bare ikke når man står i den anden ende og har alle de ordrer som skal pakkes og som man så heller ikke tjener penge på. Efter et lille år gik vi så over til de 25 kr. Set i bakspejlet skulle jeg have sat det til samme priser som du - og måske det en dag bliver nødvendigt. Det var faktisk een i et netværk jeg var med i som sagde: Tænk på at alle de penge du mister i fragt kunne du have brugt på markedsføring og dermed have fået mange flere kunder.... Jeg tog en snak med min revisor om det for nogle måneder siden. Jeg synes der åbnede rigtig mange shops med gratis fragt og kan jo godt se konkurrenceparameteret.... Han sagde til mig at det i forvejen var et problem for regnskabet at jeg kun tog 25 kr. - og han gav ikke dem med gratis fragt ret lang levetid Han mente at de enten ville lukke eller blive nødt til få fragt på som jeg også havde været nødt til. Vi står foran en flytning af vores lager. Her skal vi ud at investere i reoler, inventar og en masse andre ting. Det løber sikkert op i 100.000 kr. som et minimum. Derudover overvejer jeg en ny shopløsning som også nemt kan løbe op i det samme. En medarbejder mere ville heller ikke være af vejen her når der kommer nye varer som skal lægges ind... (mener mine børn og mand :·))) Så jeg kigger meget på hvor jeg kan optimere og hvor jeg kan hente de positive resultater lige for tiden! Så summasumarum må, fra min synsvinkel, være at for at have en bæredygtig forretning må man medregne fragten på een eller anden måde. Medmindre man vil arbejde 25 timer i døgnet, alene og ikke få et reelt overskud... ELLER at man har så god en avance på sine varer at man kan undvære fragten - det er jo selvfølgelig også en mulighed ELLER at man sælger fjer som ikke vejer noget :·))) Men bestemt en spændende og interessant debat - det kunne være sjovt at høre om der er nogen hvor det kan løbe rundt - og hvis, hvordan det så lader sig gøre? Mange hilsener Helle |
Hej Bettina Vi er godt nok ikke i samme branche - men vi har altid pålagt fragt. Det er der flere årsager til. 1. Vi har en del kunder, som afhenter deres vare i vores butik, og de skal selvfølgelig have en billigere pris, end dem som skal have varen tilsendt. 2. Vi reklamerer på prissammenligningssider, hvor det er nødvendigt at have en lav grundpris, for at ligge som den billigste 3. Vi sender på kundes regning og risiko, således at vi ikke står med omkostningen hvis varen bliver stjålet/væk/beskadiget under transporten Det er vores erfaring, at kunden sammenligner grundprisen på de forskellige konkurrende sider, og glemmer, at der også skal pålægges fragt. Alt andet lige, så må de butikker som sælger fragtfri lægge den tabte fortjeneste på fragten over på varens pris, og dermed bliver grundprisen, altså kunden sammenligningspris, højere for dem der sender fragtfrit, end for dem som ikke gør. Når først besværet er gjort, med at fylde indkøbsvognen, så betyder det ofte mindre, at der kommer et lille fragtbeløb oveni. Desuden, når man sender fragtfrit, så sender man også for butikkens risiko, så man skal påregne yderligere omkostninger bortkomne/beskadigede pakker, samt administration på efterlysning af varer og erstatningskrav til fragtselskabet. |
Hej Bettina Der er jo rigtig mange børnetøjsbutikker, som tilbyder gratis fragt og selvfølgelig vil mange kunder gå efter det, men jeg har det sådan med fragt, at det koster mig også penge, at sætte mig ind i bilen/bussen/toget osv. og tage ud at shoppe, - Derfor betyder det heller ikke noget for mig, at betale for leveringen når jeg handler på nettet. Jeg får trods alt varen sendt direkte til min dør, -så det er vel kun rimeligt :) Derfor tager jeg 25 kr i fragt for alle ordrer under 350 kr. At det blev 25 kr, var egentlig lidt for at imødekomme alle de forretninger med gratis fragt, da jeg så dermed syntes at jeg og kunden "deler" udgiften (når der er tale om pakkeforsendelser via postdanmark). Egentlig er det for lidt (når jeg kigger på regnskabet), men jeg har endnu ikke helt fundet "smertegrænsen" hos kunderne til hvor meget de er villige til at give. -Det vil jo i høj grad også afhænge af hvilke varer man udbyder. For mig at se, så mangler mange en forretningsmæssig indgangsvinkel til det at sælge børnetøj, -og det er altså benhård business og det tror jeg ikke at alle lige regner med. De vil blot selv gerne have gratis levering når de shopper og hvis de så selv starter op, så bliver det med gratis fragt. Desværre sætter mange leverandører jo "ud prisen" på varerne, så man kan ikke lægge fragten oveni prisen på varerne, -for så sælger man ikke noget, da børnetøjs mærkerne kan købes alle vegne. Et andet argument for mig, da jeg valgte ikke at have gratis fragt, var at når Bonaparte og andre store firmaer ikke har det, så er der nok en grund. De har helt bestemt regnet på det og fundet ud af, at selvom man har en høj konvertering og solid omsætning, så hænger det ikke sammen med gratis levering, -og tja, så gør det nok heller ikke for "lille" mig ![]() Jeg har i perioder kørt med gratis levering i nogle dage/uger og her kan jeg se et tydeligt mønster, -nemlig at så køber folk et par strømper den ene dag og en hagesmæk 2 dage efter. Og det hænger bare ikke økonomisk sammen for mig, da jeg simpelthen sætter penge til hver gang. Jeg har aldrig hørt noget negativt, fra kunderne, om at de skulle betale for at få varerne leveret, men dem, som VIL have det gratis handler så selvfølgelig heller ikke hos mig :) |
Hej Bettina og Jer andre webshop ejere. Jeg er en af de nyere webshop, snart et år på marked. Jeg kørte i starten med fri fragt, lavede det meget hurtigt om til fri fragt ved ordre over 500 kr. Da Jeg ikke syntes det hængte sammen økonomisk, og følte mig lidt tvunget til at gøre som mange andre, at sætte et beløb hvorfra der var fri fragt. Jeg syntes ikke fri fragt kan hænge sammen med det at have en webshop, og sammenligner det med, at når jeg vil købe tøj til mine egne drenge..fire stk to er tvillinger..skulle jeg tidligere faktisk til København for at købe ens tøj til tvillingerne...ind til Jeg begyndte at handle på nettet - hos bl.a. dig Bettina, hvor jeg stadig shopper. Jeg betaler fragt mange steder hvor jeg handler, både til privat og til brug i vores vognmands virksomhed. Jeg betaler selv hellere fragt nu, fordi det er billigere at betale fragt end køre 45 minutter i bil hver vej, en dag ud af kalenderen som selvstændig, med drenge der alligevel ikke gider gå i butikker med deres mor, for at shoppe amok i Kbh...eller ikke finde det jeg har lyst til at købe..mangler bare lige en seriøs molo levrandør med bredt udvalg, der ikke kræver jeg køre til Frederiksberg for at handle ind....jeg har nemlig heller ikke lyst til at betale fragt i fire forskellige webshop for at få det sidste nye i undertøj og bluser .... Fri fragt hænger slet ikke sammen med udsalgsvare, som jeg i forvejen syntes starter meget hurtig, og som nyere i faget, oplever jeg desværre at være tvunget på udsalgsvognen, længe før end det burde være nødvendigt.....skulle sommertøjet egentlig ikke først på udsalg til august ?? Jeg tager hatten af for jer der ikke sætter tøjet lige så langt ned, og håber på at det er et tegn på, at økonomien i shoppen formodentlig bliver bedre med tiden/ at det er fordi i ikke føler Jer tvunget til at sætte ned, for ikke at brande inde med tøjet. Jeg tager nu fast fragt på 35,00 kr på tøj ordre, og har flere der kun køber en ting, men det er jo deres valg. Jeg har sat det til, at man nu skal købe for mere end 3000,00 for at opnå fri fragt på tøj, men kan godt finde på at lave dage med fri fragt, f.eks. i forbindelse med nyheder. Jeg sælger legetøj, hvor der tillæges fast 125,00 kr for pedal køretøjer. Den pris holder ikke for alle køretøjerne med fragtmanden, men det resterende beløb har jeg indregnet i prisen på varen, det kan lade sig gøre med dens slags vare, men ikke med tøjet. Jeg tror ikke, for mig at se vel etableret webshop, sætter noget til på at have højere fragt end 25 kr.. Der hvor jeg syntes det kan koste kr i portoen, er når man står i overvejelsen om, der skal pakkelabels til, til 60 kr, og der er kommet 25,00 kr ind til porto eller ingen porto....så er det ved at være dyrt at sælge....især hvis det er udsalgstøj der erfragt frit, og ja selvfølgelig ligger jeg da også lige en var emere i kruven hvis der er høj fragt, og jeg ved at købe en ting mere, får tilsendt fragt frit. Når jeg handler ind til kontoret i vores vognmands virksomhed, eller der kommer forskelligt værktøj, kan jeg oplyse jer om helt andre fragt priser, end der er på børne tøjs webshop. Hos en af vores værktøjs leverandør tager de 100 kr i levering lige meget hvor lille en ting de levere, med deres egen bil ( bil selvfølgelig fordi det er billigere for dem end fragtmænd), til trods for jeg hellere ønskede det med posten til 17,50...der har jeg draget den konsekvens, at jeg afhenter varen på lageret eller handler ved andre...det er for mig for dyrt at betale 100 kr i fragt for noget der vejer 200 gr og ikke har nogen økonisk værdi. Kontorartikler, og især printer patroner er altid med pakke porto..når det bestilles online..selv følgelig afhængig af hvor meget man bestiller
|
100 T det er lige os - Alt i transport af maskiner
Udlejning af hoppeborge, sluchice-, softice, popocornsmaskiner
Kære alle Tusind tak for jeres indlæg og medvirken til en debat om hvilken betydning fri fragt har for vores respektive forretninger. Jeg nikker genkendende til mange af jeres kommentarer. De gange hvor jeg har annonceret med fri fragt i 3 dage har der også været rigtig mange ordre med fx en babyhue eller 2 par sokker. Alle kunder er meget velkommen i shoppen uanset hvor lidt eller meget de køber og derfor er fragt på varerne mest rentabelt for mig. Personligt handler jeg også en del på nettet og betaler gerne for pakkeporto - blot for at spare tid og få leveret hjemme hos mig selv. Majbrit du har ret i at når Bonaparte kører med fragt på alle leveringer må det være fordi de er en god ide - de har jo en god forretning. Jeg håber at flere vil deltage i debatten, så vi kan komme godt rundt om emnet og høre en masse erfaringer. God aften til jer alle. |
Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com
Jeg sælger med fri fragt, i realiteten er forsendelsesomkostningerne bare tillagt prisen. Tidl. opkrævede jeg 20 kr i forsendelse, og fri fragt ved køb over 500 kr. efter at have ændret det til fri fragt, kan jeg betydeligt mærke det på salget. selv om priserne tilmed er hævet. |
Hej Her er mit lille bidrag til fragten. Jeg tager fast 79 kr. i fragt. Jeg taber måske nok nogle små ordre, men til gengæld siger mine kunder, at det er meget billigt, når de f.eks. skal have en hel palle varer ind af døren. Min værste "konkollega" har fragtpris efter vægten på varen, og tager 65 kr. i gebyr ved køb under 300 kr. så han må jo også miste nogle små ordre på dette.Jeg syntes det hører til, at når man handler på nettet, og får varen direkte til døren - ja så er ok at man opkræver penge for fragten. M.v.h. Stones Dit e-byggemarked |
Hej Stones, Jeg er glad for at der endelig var én som ikke sælger tøj, smykker og andre "lette" varer der kom på banen ![]() Jeg sælger vin, og jeg skal lige hilse jer at sige, at det koster en krig for mig. Én flaske vin vejer 1,25 kg og jeg sælger typisk 6 flasker ad gangen. Derudover skal man betale tårnhøje-gebyrer hvis PostDanmark skal bringe dem ud pga. "skrøbelige varer". Jeg sad netop i går aftes og fandt CW Express herinde på Amino og fandt ud af, at han bor i lokalområdet, så jeg afventer en god pris fra ham. Jeg bliver ALTID nød til at lade kunden betale for fragten (undtagen hvis der er tale om større partier). Men det kunne selvfølgelig være en mulighed at lave fast fragtpris i stil med Stones. |
ONLINEAFDELINGEN.DK - Sammensæt din egen onlineafdeling.
Hej, Jeg sælger poker udstyr og køre med Grati fragt, jeg taber store summer penge på den, men bliver nød til at gøre det i starten, for at vise mine kunder jeg kan give gode forsekellige servicer. Og når man tænker på hvad 500 stk jetoner og en alu kasse vejer så er det delme mange penge, men jeg regner med at tage 20 kr. i fragt om et stykke tid, også hele tiden hæve det til jeg er på 45-50 kr. |
Hilsen Nicolai Christensen - Reklamebureauet Drive design.